Meteorologi

296 VEIR ET. kommer fra Afrika og fører Navn af Scirocco, et Navn, der forresten er den italienske Betegnelse for Søndenvind. — Ved det Sorte Havs Østkyst finder man ved Novorossisk en Faldvind af samme Slags som Boraen. — Paa Madeira blæser undertiden en Ørkenvind fra Øst. Den kaldes L e s t e, er overrnaade tør og fører rødt Ørkenstøv med sig fra Afrika. — ,Ørkenvindene fra Sahara kaldes ellers i Nordafrika, Syrien og Arabien S a m u m. Den fører med sig tunge Sand- og Støvskyer med en Lufttempe- ratur indtil 50 °. -— Ægyptens hede Søndenvind kaldes C h a m- sin, den optræder om Vaaren. — Guldkystens Harmattan er en tør, kjølig Østenvind, fra November til Marts, der fører rødt Støv med sig. — Fra den vestlige Del af Nordafrika, hvor Ørkenen træder ud mod Havet, fører Østenvinden ofte Støv ud over Passatstrøget i Atlanterhavet og dækker Skibene dermed. Dette Strøg kaldes derfor Mørkesjøen (tysk: das Dunkelmeer). — I Sibirien kaldes de sterke Snevinde for B u r a n’er. —- I Nord- amerika har man, som ovenfor nævnt, The cold wave. Den kaldes en B1 i z z a r d, naar den har Kuldegrader, Snefok og en større Hastighed. — The Norther i Texas er den kolde Bag- side af en Hvirvel. — Pampero i Argentinien er en Landvind, der udgjør en Del af en Hvirvel. — I det sydlige Australien op- træder om Sommeren hede og tørre Vinde, i hvilke Lufttempera- turen kan gaa op til 440 og den relative Fugtighed ned til 10 Procent. De blæser som nordlige Landvinde fra det Indre udover Kysten, og deres Virkning kan tildels lejendes langt udover Havet. 421. Vi har seet, at der mellem Luftens Bevægelse ved Jordoverfladen og Lufttrykkets Fordeling i en Niveauflade finder en bestemt Forbindelse Sted, der har sit Udtryk i den bariske Vindlov (Kap. 9). Der opstaar da det Spørgsmaal, om Gra- dientkraften er Aarsag til Bevægelsen, eller om Bevægelsen er Aarsag til Gradientens Tilstedeværelse. Vi kjender Be- vægelser af Vædsker, hvor vi ser, at det sidste er Tilfældet. Sætter man f. Eks. ved mekaniske Midler Vand i omdreiende Bevægelse i et rundt Kar, saa ser vi, at Vandets Overflade bliver hul, den er dybest i Midten og høiest ved Randen. Trykket af Vandet paa en horizontal Flade, en Niveauflade, er proportionalt