Meteorologi

VEIRET. 297 med Overfladens Høide over denne Flade, og det bliver saaledes størst i Randen, mindst i Midten. Man faar en Fordeling af Vand- trykket paa en Niveauflade, der ganske ligner Lufttrykkets For- deling i et cyklonisk Vindsystem (Fig. 73). Vandets Overflade og alle Flader i dette, som ligger ligelangt under Overfladen, bliver Ligetryksflader. Aarsagen til Vandfladens hule Form er Vandets Centrifugalkraft. Denne tvinger Vanddelene udad fra Midten og desto sterkere, jo hurtigere de bevæger sig, jo længere fra Midten. Karrets Vægge tvinger Vanddelene til at bevæge sig i Cirkler. Centrifugalkraften virker udad i horizontal Retning paa samme Tid som Tyngden virker nedad. Resultanten af disse to Kræfter peger paa skraa nedad og udad. Vandets Overflade stiller sig lodret paa denne Resultant og kommer saaledes til at helde nedad mod Midten af Karret. I Midten eller Omdreiningsaxen er der ingen Bevægelse, ingen Centrifugalkraft, her staar Vandets Overflade horizontal. Noget lignende har vi i Verdenshavene. De herskende Vinde driver Vandet i Strømninger, der følger Fastlandenes Kyster. Virkningen af Jordens Axedreining til at dreie Vandet til høire paa den nordlige eller til venstre paa den sydlige Halvkugle og Centrifugalkraften sætter sig sammen med Tyngden til en Resul- tant, og Havets Overflade stiller sig lodret paa denne. Havover- fladen kan blive hul (i Forhold til Niveaufladen) eller hvælvet, alt eftersom der over den findes et Lufttryksminimum med cyklonisk Vindsystem eller et Maximum med anticyklonisk. 422. I Atmosfæren stiller Forholdene sig anderledes. En direkte mekanisk bevægende Kraft for Vinden har vi vanskelig for at tænke os. Atmosfæren deltager med Jorden i dens dag- lige Bevægelse om Axen og den er i horizontal Retning udbredt rundt hele Jorden uden at være — Landjordens Ujevnheder fra- regnede — indesluttet af faste Vægge, mod hvilke Luftens Sving- kraft kunde stuve den op og fremkalde høiere Lufttryk. De eneste Vægge skulde da være Afmosfærens Lufttryksmaxima, der paa sine modsatte Sider har Strømme i modsat Retning. Men disse Strømme gaar ikke langs Isobarerne, de gaar ud fra det høie Lufttryk og søger mod de lave, søger at formindske de første og at fylde de sidste. De arbeider ikke paa at skabe