Meteorologi

298 VEIRET. større Gradienter, men paa at tilintetgjøre disse. Saaledes synes Luftens Bevægelser ved Jordoverfladen ikke at kunne sættes som Aarsag til Lufttrykkets Fordeling. Vi ledes til at søge Aarsagen andetsteds, og det ligger nær at søge den i Varmen i Atmosfæren og dennes ulige Fordeling. 423. Hvorledes Fordelingen af Varmen i Atmosfæren frem- kalder Lufttryksforskjel i samme Niveauflade, har vi allerede tid- ligere (139) seet i det Smaa, der hvor vi gjorde os Rede for den Maade, paa hvilken Luften opvarmes i den daglige Periode af Temperaturen ved Konvektion. Vi skal nu tage større Forhold i Øiesyn. Dersom Temperaturen over et vist Omraade afjordens Overflade er den samme i hvert horizontalt Lag, vil ogsaa Luftens Tæthed være den samme og, da Luftens Tryk beror paa Tyngden og Luftens Tæthed, saa vil Lufttrykket være det samme i samme Niveauflade. Man tænke sig nu, at et enkelt Parti af Luften, f. Ex. ved Opvarmning af Jordoverfladen, faar i alle Høidei en høiere Temperatur end dets Omgivelser. Luften 1 dette Parti vil da faa en høiere Spændkraft og søge at udvide sig. Denne Ud- videlse vil ske opad, thi nedenfor stænger Jorden og paa Siderne de ikke opvarmede Luftlag. Ved Udvidelsen vil cle foiskjellige Luftlag løfte sig. Men saalænge den trykkende Luftsøile bliver den samme, vil Lufttrykket paa Jordoverfladen blive den samme som før. I de høiere Lag er der imidlertid indtraadt en For- andring. Hver af de høiere Niveauflader har tydeligvis faaet mere Luft over sig end før, og Lufttrykket i dem bliver større der, hvor Luften er blevet varmere, end udenfor, hvor Tempera- turen er uforandret. Fra den opvarmede Luftsøile udgaar der et Overtryk i hver Niveauflade, der er en Gradient udad, og Luften faar i Høiden en Bevægelse udad mod de koldere Omgivelser. Men naar dette sker, bliver der mindre Luft i den varme Luft- søile, og det Lufttryk, som den giver, bliver mindre. Samtidig faar Omgivelserne mere Luft, og Lufttrykket stiger der. I de nedre Luftlag faar saaledes det varme Parti et Minimum af Luft- tryk og en Gradient indad mod samme. Her strømmer Luften ind mod det varme Parti, og faar over dette en opstigende Be- vægelse. Den varme Luft over det opvarmede Strøg ei nemlig