Meteorologi

VEIRET. 299 lettere end den omgivende kolde, og den varme Luftsøile faar derfor Opdrift, paa samme Tid som den opstigende Bevægelse danner den nødvendige Forbindelse mellem den nedre indgaaende og den øvre udgaaende Strømning. Denne igjen fortsætter i det koldere Parti, som en nedstigende Strøm, og saaledes faar vi en sammenhængende sluttet Strømkreds. Resultatet bliver saaledes et Maximum af Lufttryk i Høiden og et Minimum i de lavere Lag over det opvarmede Strøg. Mellem dem er der en Niveau- flade, i hvilken Lufttrykket er det samme overalt. Denne danner Grændsen mellem den øvre og den nedre Strømning. Ligetryksfladerne i et saadant Systems nedre Lag er hule eller skaalformede over det opvarmede Parti og hvælvede eller klokkeformede over det koldere. I de høiere Lag af den op- varmede Luftsøile er, med samme Vægt af den overliggende Del af Luftsøilen, Luftens Spændkraft større, paa Grund af den høiere Temperatur, end udenfor, og den samme Spændkraft eller det samme Lufttryk findes derfor i den varme Del i en større Høide end i den koldere. Ligetryksfladerne er saaledes i de høiere Lag høiest, hvor der er varmest. I det nedre Lag ligger Lige- tryksfladerne lavest der, hvor det er varmest og hvor Lufttrykket er mindst, og stiger udover. I de koldere Dele finder det om- vendte Sted. Ligetryksfladerne ligger her lavt i de øvre Lag og høit i de nedre Lag i Forhold til den varme Dd. Grændse- flaclen mellem begge Lag er en Ligetryksflade, som falder sam- men med en Niveauflade. I Fig. 86 har vi et lodret Snit gjen- nem Atmosfæren. OO er Jordoverfladen, gg er den dermed parallele Niveauflade, som danner Grændsefladen og som tillige er en Ligetryksflade. Linierne hh og nn er de øvre og nedre Ligetryksfladers Gjennemsnit med det lodrette Snit, og Pilene betegner Strømningerne. Den varmeste Del ligger i Midten. En Afkjøling af et enkelt Parti af Jordoverfladen, vil have den modsatte Virkning af den ovenfor beskrevne. Over det kol- dere Parti vil Luften trække sig sammen og synke nedad. Der opstaar i Høiden et Minimum af Lufttryk, som fyldes fra Siderne, og i de nedre Lag faar man et Maximum. Fra dette flyder Luften ud til Siderne, stiger opad udenfor og gaar i Høiden ind