Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
302
VEIRET
af Opvarmning, som der er over Land og over Hav, idet det
første avler lavere Lufttryk end det sidste. Man ser dette paa
Isotherm- og Isobar-Karterne (Fig. $6, 37> 39, 47> 4&)> særlig
der, hvor der blæser Monsuner.
426. Vendekredsenes høie Lufttryk ligger omkring 30°
Nord og Syd for Ækvator. De tilsvarende Parallelcirkler inde-
slutter den halve Jordoverflade. Veiret paa den ækvatoriale
Halvdel af vor Klode synes saaledes i det stoie taget at kunne
forklares af kjendte Kræfter og deres Virkemaade. Forsaavidt
Veiret her skifter, sker dette til bestemte Tider af Aaret. Fra
Dag til Dag er Veiret i lange Tider det samme, kun ved
de aarlige Vejrskifter sker Forandring. Det er tør Tid eller
Regntid.
427. I de tempererede og kolde Zoner, paa Polarsiden af
yendekredsenes høie Lufttryk, møder vi ganske andre Veirfoi-
hold. Her er Ustadigheden det herskende Træk, Stadigheden
det underordnede. Denne Ustadighed er nærmest en Følge
deraf, at et Sted i disse Jordbelter snart er under Virkningen
af Lufttryksminima, snart under Virkningen af Lufttryksmaxima,
snart af Overgangen mellem saadanne. De eyeloniske og de anti
cykloniske Vindsystemer flytter sig henover Jorden og det paa en
Maade, som synes at trodse alle Regler. Udenfor den daglige og
den aarlige Periode i de meteorologiske Elementers Gang kjender
vi ingen Periode i Veirets Vexel. En Dag det ene Aar er ikke
lig samme Dag i et andet Aar, en Maaned det ene Aar er ikke
lig samme Maaned et andet Aar, ja i hele Aarets Veirlig ei dei
en Vexel fra et Aar til et andet, som synes ganske regelløs.
428. Lufttryksminima kan her optræde paa alle mulige
Steder. Hvorledes de fra først af danner sig, har man endnu
ikke faaet nogen Greie paa. Den dagligdags Erfaring er kun, at
de i de fleste Tilfælder kommer fra Vesten og forplanter sig
henover Jorden i en Retning, der bringer dem længere mod Øst.
Erfaring viser, at Hvirvelcentrernes Bevægelse ikke kan bringes i
nogen forstaaelig Forbindelse med Temperaturens, Vanddampenes
og Nedbørens Fordeling ved Jordoverfladen. Disses Fordeling
synes tvertimod at være en Følge af Lufttrykkets og Vindenes.