Meteorologi

302 VEIRET af Opvarmning, som der er over Land og over Hav, idet det første avler lavere Lufttryk end det sidste. Man ser dette paa Isotherm- og Isobar-Karterne (Fig. $6, 37> 39, 47> 4&)> særlig der, hvor der blæser Monsuner. 426. Vendekredsenes høie Lufttryk ligger omkring 30° Nord og Syd for Ækvator. De tilsvarende Parallelcirkler inde- slutter den halve Jordoverflade. Veiret paa den ækvatoriale Halvdel af vor Klode synes saaledes i det stoie taget at kunne forklares af kjendte Kræfter og deres Virkemaade. Forsaavidt Veiret her skifter, sker dette til bestemte Tider af Aaret. Fra Dag til Dag er Veiret i lange Tider det samme, kun ved de aarlige Vejrskifter sker Forandring. Det er tør Tid eller Regntid. 427. I de tempererede og kolde Zoner, paa Polarsiden af yendekredsenes høie Lufttryk, møder vi ganske andre Veirfoi- hold. Her er Ustadigheden det herskende Træk, Stadigheden det underordnede. Denne Ustadighed er nærmest en Følge deraf, at et Sted i disse Jordbelter snart er under Virkningen af Lufttryksminima, snart under Virkningen af Lufttryksmaxima, snart af Overgangen mellem saadanne. De eyeloniske og de anti cykloniske Vindsystemer flytter sig henover Jorden og det paa en Maade, som synes at trodse alle Regler. Udenfor den daglige og den aarlige Periode i de meteorologiske Elementers Gang kjender vi ingen Periode i Veirets Vexel. En Dag det ene Aar er ikke lig samme Dag i et andet Aar, en Maaned det ene Aar er ikke lig samme Maaned et andet Aar, ja i hele Aarets Veirlig ei dei en Vexel fra et Aar til et andet, som synes ganske regelløs. 428. Lufttryksminima kan her optræde paa alle mulige Steder. Hvorledes de fra først af danner sig, har man endnu ikke faaet nogen Greie paa. Den dagligdags Erfaring er kun, at de i de fleste Tilfælder kommer fra Vesten og forplanter sig henover Jorden i en Retning, der bringer dem længere mod Øst. Erfaring viser, at Hvirvelcentrernes Bevægelse ikke kan bringes i nogen forstaaelig Forbindelse med Temperaturens, Vanddampenes og Nedbørens Fordeling ved Jordoverfladen. Disses Fordeling synes tvertimod at være en Følge af Lufttrykkets og Vindenes.