Meteorologi

VEIRET. 301 Barometerstationer, saaledes som ved Jordoverfladen. Beregninger udførte efter de i 71 fremsatte Principer og nogle ganske faa Stationers Observationer, som nævnt i 240, giver som Resultat, at der i store Høider gjennemsnitlig er et Lufttryksfald, en Gra- dient fra Ækvator mod Polerne, at Ligetryksfladerne er høiest ved Ækvator og lavest i Polaregnene. Iagttagelser af Skyerne i den hede Zone viser over det ækvatoriale Stillebelte en Strømning fra Øst mod Vest og over Passaterne Strømninger omtrent mod- satte af Vinden ved Jordoverfladen. I den hede Zone kan vi saaledes gjøre os Rede for Lufttrykkets Fordeling og Luftens Bevægelse i det store som en Følge af Temperaturens Fordeling eller Solvarmens Virkning paa Jorden. 425. Den af Varmefordelingen betingede Fordeling af Luft- trykket i de lavere Luftlag faar en Afslutning ved Vendekredse- nes høie Lufttryk. Dette synes ikke saa vanskeligt at forklare. De øvre Luftstrømme fra Ækvator mod Polerne (Antipassaterne) følger Jordens kugleformede Overflade. De kommer fra et Strøg af Jorden, der ligger paa en Storcirkel, og overskrider efterhaanden Parallelcirkler med mindre og mindre Omfang, jo mere de nærmer sig Polerne. De faar saaledes mindre og mindre Tversnit at gaa igjennem, faar mindre og mindre Rum og tvinges derved til at søge ud fra den rene horizontale Bevægelse. Den øverste Del af Strømmen synes for en stor Del at fortsætte sin Bevægelse mod Polerne, medens den nedre Del søger nye Baner og maa saaledes sænke sig nedad. En saadan nedstigende Bevægelse finder vistnok Sted over hele Passatstrøget og bidrager til at give Luften ved Havfladen, trods den sterke Fordunstning, den Tør- hed, Klarhed og tildels Varme, som er eiendommelig for disse Vinde (313). Ved Vendekredsenes Maxima af Lufttryk er de øvre Luftstrømmes Baner bievne saa indsnevrede, at der frem- kommer en bestemt nedadgaaende Bevægelse over brede Stræk- ninger. Her har vi saaledes det Tilfælde, at Bevægelsen, paa Grund af Jordens Kugleform, frembringer et høit Lufttryk og deraf flydende Gradient. Den nedstigende Bevægelse fortsættes paa Ækvatorsiden som Passat. Isobarernes Form og Stilling indenfor Passatstrøgene er selvfølgelig ordnet efter den forskjellige Grad