Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ELLEVTE KAPITEL.
Storme.
435. I det foregaaende Kapitel har vi seet, hvorledes Sam-
menhængen er mellem Lufttryk, Vind og Veir. Vi skal i dette
Kapitel se nærmere paa det Slags Veir, som betegnes med Ud-
trykket Storm. Dette Udtryk har Hensyn til Vindens Styrke,
og det medfører en Forestilling om farlige eller ødelæggende
Virkninger. Studiet af Stormene har derfor en særegen praktisk
Interesse, paa samme Tid som det er lærerigt til en fuldeie Foi-
staaelse af Atmosfærens Bevægelser. Det har derfor faaet sit
eget Kapitel.
Ved Storm forstaar vi en Vind, hvis Styrke eller Hastighed
overstiger en vis Grad. Paa Land, hvor Storms er sjeldnere,
men hvor deres Virkninger er føleligere, regnes en Vind for Storm
med en mindre Hastighed end paa Havet, hvor Storme er hyp-
pigere og deres skadelige Virkninger forholdsvis mindre. Af
Tabellen (S. 87) ser vi, at efter Landskalaen regnes en Vind for
Storm, naar dens Hastighed er over 17 Meter i Sekundet (Vind-
styrke 5), medens efter Sjøskalaen den laveste Stormhastighed er
20 m. p. S. (10 Beaufort).
436. Vi har i Kapitel 9 seet, at Vindens Hastighed er
desto større, jo større Gradienten er, og jo mindre Friktionen er
paa samme geografiske Bredde. Beregningen af Vindens Hastig-
hed kan gjøres. saaledes som vist i 349. Omvendt kan vi be-
regne den Størrelse af Gradienten, som svarer til den mindste