Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
ELLEVTE KAPITEL. Storme. 435. I det foregaaende Kapitel har vi seet, hvorledes Sam- menhængen er mellem Lufttryk, Vind og Veir. Vi skal i dette Kapitel se nærmere paa det Slags Veir, som betegnes med Ud- trykket Storm. Dette Udtryk har Hensyn til Vindens Styrke, og det medfører en Forestilling om farlige eller ødelæggende Virkninger. Studiet af Stormene har derfor en særegen praktisk Interesse, paa samme Tid som det er lærerigt til en fuldeie Foi- staaelse af Atmosfærens Bevægelser. Det har derfor faaet sit eget Kapitel. Ved Storm forstaar vi en Vind, hvis Styrke eller Hastighed overstiger en vis Grad. Paa Land, hvor Storms er sjeldnere, men hvor deres Virkninger er føleligere, regnes en Vind for Storm med en mindre Hastighed end paa Havet, hvor Storme er hyp- pigere og deres skadelige Virkninger forholdsvis mindre. Af Tabellen (S. 87) ser vi, at efter Landskalaen regnes en Vind for Storm, naar dens Hastighed er over 17 Meter i Sekundet (Vind- styrke 5), medens efter Sjøskalaen den laveste Stormhastighed er 20 m. p. S. (10 Beaufort). 436. Vi har i Kapitel 9 seet, at Vindens Hastighed er desto større, jo større Gradienten er, og jo mindre Friktionen er paa samme geografiske Bredde. Beregningen af Vindens Hastig- hed kan gjøres. saaledes som vist i 349. Omvendt kan vi be- regne den Størrelse af Gradienten, som svarer til den mindste