Meteorologi

STORME. 309 Storm hastighed. Vi finder da, at i de tempererede og kolde Zoner har vi Storm, naar Gradienten er større end 3 Millimeter pr. Meridiangrad, og dette Tal gjælder merkelig nok baade for Land og Sjø. Paa Land, hvor Friktionen er stor, giver en vis Gradient en mindre Vindhastighed, paa Sjøen, hvor Friktionen er liden, giver den samme Gradient en større Vindhastighed. Men paa Land har vi Storm med en mindre Vindhastighed end paa Sjøen. Paa Kysterne vil med den samme Gradient en Vind, der kommer fra Sjøen, meget snarere føles som en Storm end en Vind, der kommer fra Land. Havvinde giver flere Storme end Landvinde. Paa høiere Bredder kan man saaledes vente en Storm, naar Gradienten er over 3 mm. pr. Meridiangrad (i 11 Kilometer). Denne og sterkere Gradienter kan vi kalde S to rm gr adi en t er for disse Strøg. I de tropiske Orkaner, indenfor Vendekredserne, hvor Vindbanerne er meget krumme, og derfor Centrifugalkraften og med den Vindens Afbøiningsvinkel fra Gradienten er meget stor, bliver (se Fig. 88) Gradientkraftens Projektion paa Vindbanen {AB) forholdsvis liden og omvendt den til en vis Vind- hastighed svarende Gradientkraft (AC) og Gradient stor. Stormgradienten for en Vindhastighed af 20 m. p. S. er her omkring 7 mm. pr. Meridiangrad. 437. Omkring Lufttryksmaxima er Gradienterne altid smaa, og Storme blæser ikke i de anticykloniske Vindsystemer. Paa Grændsen mellem et anticyklonisk og et cyklonisk System kan Gradienterne blive saa store, at Vindens Styrke bliver en Storm. Selve Luft- trykkets Størrelse giver her ingen Regel. Det kan være forholdsvis høit, over 760 mm. ved Havfladen, paa en saadan Grændse, og man kan have Storm med høit Barometer. 438. Som oftest er det i de cykloniske Systemer, at der dannes Stormgradienter, og saadanne optræder med lavere, men ogsaa med høiere Lufttryk. Omkring et Luft- tryksminimum blæser, som vi har seet, Vindene i en Hvirvel, og Stormene udgjør i Regelen en Del af en saadan. Paa de Steder i Hvirvelen, hvor Gradienten er saa stor, at den er Stormgradient, C E Fig. 88. ikke alene