Meteorologi

ro STORME. _______________________________ bliver Vindstyrken Storm. I de tropiske Orkaner, som vi senere skal studere nøiere, har man i Regelen Stormgradienter paa alle Sider rundt om Hvirvelcentret. Stormene er fuldstændige Hvirvel- storme. I de tempererede og kolde Zoner derimod er Regelen den, at Stormgradienterne optræder kun paa en Del af Hvirvelens Omraade, og Stormene optager kun en Del af Vindsystemet, medens de andre Dele af samme har svagere Gradienter og mindre sterke Vinde. Naar saadanne Hvirvler har et meget stort Omfang, bliver i en større Afstand fra Centret Isobarerne og Vindhanerne kun lidet krumme. En Storm vil paa et saadant Strøg, navnlig naar den blæser i samme Retning, hvad der ofte er Tilfældet, som Hvirvelcentret flytter sig, let kunne opfattes som en samlet Luftmasse eller som en Strøm, hvori alle Dele bevæger sig fremad i samme Retning som den stormende Vind, naar man kun betragter den Del af Jordoverfladen, over hvilken Stormen blæser, medens den fuldstændigere Betragtning, der om- fatter en større Del af Jordoverfladen — et fuldstændigere Veir- kart — altid vil vise, at Stormen udgjør en Del af et cyklonisk Vindsystem eller af en Hvirvel. 439. Vindens Retning i en Storm er altid bestemt af Gra- dientens Retning og Vindens Afbøining fra denne ligesom ved andre Vinde. Storme paa den nordlige Halvkugle har altid det laveste Lufttryk til Venstre og lidt foran, naar man vender Ryggen mod Vinden. Paa den sydlige Halvkugle ligger det laveste Luft- tryk til Høire og lidt foran. 440. I de tempererede og kolde Zoner er det, som omtalt, yderst sjelden, at Stormgradienter og Stormvinde samtidig findes paa alle Kanter rundt om et Hvirvelcentrum. Den Del af en Hvirvel, som har Storm, kan ligge i alle mulige Retninger i For- hold til Centret, paa Sydsiden, paa Vestsiden, paa Nordsiden, paa Østsiden, og Stormene kan blæse fra alle mulige Kanter. 441. En hel Del Storme i Europa tilhører sekundære Luft- tryksminima, der fortrinsvis danner sig paa Sydsiden af større cykloniske Systemer med Centra paa meget høie Bredder, Disse sekundære Minima kan have særdeles sterke Gradienter, navn- lig paa Sydsiden, men ogsaa paa Østsiden og Vestsiden, ikke ___________