Meteorologi

k JORDKLODEN OG DENS ATMOSFÆRE. 21 synker ned og kommer under et høiere Tryk. Den opvarmer sig da i ° C. for hver 100 Meter den synker. 28. Den atmosfæriske Luft er meget gjennemsigtig, den lader Lysstraalerne gaa med Lethed gjennem sig uden at svækkes synderlig. Den kan ogsaa reflektere Lyset. Luften lader sig med Lethed gjennemstraale af Varmen, dog i noget forskjellig Grad, idet de forskjellige Sorter af Varmestraaler absorberes af den i ulige Mængdeforhold. Luften er en meget slet Leder for Elektriciteten. 29. Vanddampen i Luften forholder sig i mange Hen- seender som den tørre Luft, men i 'flere Henseender anderledes. Som ovenfor omtalt er Vanddampens Mængde ikke stor i Forhold til Luftens. Den er blandet sammen med denne og er, som Luften selv, en gjennemsigtig, usynlig Gas med Elasticitet, Tyngde, Spænding, Gjennemstraalelighed for Varmen, Evne til at op- varmes og afkjøles, men en Leder for Elektricitet i høiere Grad end Luften. Vanddamp er lettere end Luft. En Kubikmeter Vanddamp veier kun % af hvad en Kubikmeter Luft veier under samme Temperatur og Tryk som Vanddampen. Under forskjel- lige Temperaturer og Tryk forholder Vanddampen sig som Luften og de andre Gasarter, saalænge den er i den gasformige Tilstand. Men medens Luften i Atmosfæren aldrig træder ud af sin Gastilstand, er saadant jevnlig Tilfældet med Vanddampen, Dette har sin Grund deri, at der i en Kubikmeter aldrig kan, ved en vis Temperatur, være mere end en vis Mængde Vand i Damp- form eller Gasform. Ved o° kan en Kubikmeter indeholde 4.9 Gram Vanddamp, vel mindre, men ikke mere. Naar Rummet saaledes indeholder saa meget Vanddamp, som det kan, siges det at være mættet med Vanddamp. Det Tryk, som Vanddampen » da udøver, er det største Tryk, som den ved den stedfindende Temperatur kan udøve, eller Vanddampens Spænding er Maximum eller den største, den kan have. Ved en Temperatur af o° har Vanddamp et Maximumstryk eller en Maximumsspænding af 4.6 Millimeter, det vil sige, den holder Ligevægt mod Trykket af en Kviksølvsøile (af o° Temperatur og ved Normaltyngden), der er