Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
STORME. 323 den Sjøgang, som ledsager Orkanen og især dens Midte, en lige- saa farlig om ikke farligere Aarsag til Ødelæggelse for et Skib end Orkanens rasende Vind. Ind mod Centret sætter Vinden Sjø fra alle Kanter. Idet Centrets Bevægelse kommer hertil, faar det Hav, der ligger under Cyklonen, en forvirret Sjøgang, frem- kaldt ved at Bølgesystemer fra alle Kanter gaar igjennem hver- andre. Hvor saadanne forsterker hverandre, reiser sig pludselig et Bølgeberg eller sænker sig en Bølgedal. Hvor de gjensidig mod- virker hverandre, bliver Sjøen pludselig glat. Værst vil det være for et Skib i Orkanens Centrum, thi der er ingen Vind, sotn kan støtte Skibets Bevægelser, og her er det, at Skibe formelig slingrer sine Master overbord ved de voldsomme og pludselige Ryk til modsatte Sider, som de bliver udsat for. Det gjælder derfor, især for Seilfartøier, at undgaa Orkancentret. Dette er ikke altid let. Det er for det første vanskeligt at komme til Vished om, at en Orkan er i Nærheden og at udfinde dens Afstand og Retning, Vistnok kan Himmelens Udseende og Cirrusskyer, der flyver ud fra Orkancentret, ligesom den tykke Skybanke i Horizonten give gode Varsler, men Barometret begynder først at falde merkeligt og Vinden at øge i Styrke, naar Randen af selve Cyklonen har naaet F'artøiet. Af Vindens Retning er det vanskeligt at drage nogen bestemt Slutning om Retningen til Centret, da man ikke kan vide, om Gradienten peger mod Centret, noget som i Regelen ikke er Tilfældet, da Isobarerne i Almindelighed ikke er concen- triske Cirkler om Centret, men Ovaler, indenfor hvilke Centret kan ligge paa den ene eller paa den anden Kant. (Se Fig. 72 og 90.) Af Vindens Retning og dens Retningsforandring kan man nok slutte sig til, paa hvilken Side af Centret man er, navn- lig naar Fartøiet ikke forandrer sin Plads synderlig. Det anbefales derfor at brase bak og se Vinden an. Men man kan blive narret. Man maa søge at undgaa, at man ved pludselig Vindforandring faar bak Seil. Er Vindens Retning uforandret, og dens Styrke voxer med faldende Barometer, stevner Orkanens Centrum lige paa Fartøiet, og man maa da se at komme afveien. At bedømme Orkancentrets Afstand er omtrent umuligt. Det har hændt, at Fartøier har undgaaet at komme ind i Centret ved at lænse for