Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
STORME.
323
den Sjøgang, som ledsager Orkanen og især dens Midte, en lige-
saa farlig om ikke farligere Aarsag til Ødelæggelse for et Skib
end Orkanens rasende Vind. Ind mod Centret sætter Vinden
Sjø fra alle Kanter. Idet Centrets Bevægelse kommer hertil, faar
det Hav, der ligger under Cyklonen, en forvirret Sjøgang, frem-
kaldt ved at Bølgesystemer fra alle Kanter gaar igjennem hver-
andre. Hvor saadanne forsterker hverandre, reiser sig pludselig
et Bølgeberg eller sænker sig en Bølgedal. Hvor de gjensidig mod-
virker hverandre, bliver Sjøen pludselig glat. Værst vil det være
for et Skib i Orkanens Centrum, thi der er ingen Vind, sotn kan
støtte Skibets Bevægelser, og her er det, at Skibe formelig slingrer
sine Master overbord ved de voldsomme og pludselige Ryk til
modsatte Sider, som de bliver udsat for. Det gjælder derfor,
især for Seilfartøier, at undgaa Orkancentret. Dette er ikke altid
let. Det er for det første vanskeligt at komme til Vished om,
at en Orkan er i Nærheden og at udfinde dens Afstand og Retning,
Vistnok kan Himmelens Udseende og Cirrusskyer, der flyver ud
fra Orkancentret, ligesom den tykke Skybanke i Horizonten give
gode Varsler, men Barometret begynder først at falde merkeligt
og Vinden at øge i Styrke, naar Randen af selve Cyklonen har
naaet F'artøiet. Af Vindens Retning er det vanskeligt at drage
nogen bestemt Slutning om Retningen til Centret, da man ikke
kan vide, om Gradienten peger mod Centret, noget som i Regelen
ikke er Tilfældet, da Isobarerne i Almindelighed ikke er concen-
triske Cirkler om Centret, men Ovaler, indenfor hvilke Centret
kan ligge paa den ene eller paa den anden Kant. (Se Fig. 72
og 90.) Af Vindens Retning og dens Retningsforandring kan
man nok slutte sig til, paa hvilken Side af Centret man er, navn-
lig naar Fartøiet ikke forandrer sin Plads synderlig. Det anbefales
derfor at brase bak og se Vinden an. Men man kan blive narret.
Man maa søge at undgaa, at man ved pludselig Vindforandring
faar bak Seil. Er Vindens Retning uforandret, og dens Styrke
voxer med faldende Barometer, stevner Orkanens Centrum lige
paa Fartøiet, og man maa da se at komme afveien. At bedømme
Orkancentrets Afstand er omtrent umuligt. Det har hændt, at
Fartøier har undgaaet at komme ind i Centret ved at lænse for