Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
STORME. 329 at der i de øvre Luftlag danner sig et Lufttryksminimum paa et Punkt, strømmer Luften fra alle Kanter ind mod dette og søger at udfylde det. De nedre Luftlag drages efterhaanden med i Bevægelsen. Strax gjør Jordrotationen sig gjældende og bevirker, at Luften ikke følger Gradienten, men afbøies til Siden. Den stiler ikke lige paa Luftfortynclingen, men drives tilhøire for denne paa den nordlige, til venstre paa den sydlige Halvkugle. Som man af Figuren (Fig. 91) kan se, kommer derved Luften til at bevæge sig i en Hvirvel omkring Stedet for det laveste Lufttryk. Idet Luften faar en krumliniet Bane, opstaar Centrifugalkraften, og denne bliver desto sterkere, jo nærmere Centret, jo snevrere og krummere nemlig Banen bliver. Den Bevægelsesmængde, Luften har i Hvirvelens ydre Omkreds, sammentrænges mere og mere ind mod Centret, og giver Luften, idet dens Baner trænges mere og niere sammen, en større og større Hastighed. Herved bliver ogsaa Centrifugalkraften større. Den er nemlig (344) pro- portional med Hastighedens Kvadrat og omvendt proportional med Banens Krumningsradius. Jordrotationens afbøiende Kraft og Centrifugalkraften virker (Fig. 92) i samme Retning og bevirker, at Vindens Afbøiningsvinkel (æ) fra — Gradientens Retning (AC) bliver meget stor. \ \ Derved hindres Luften fra at løbe mod Centrum \ og udfylde Luftfortyndingen. Den sterke Centrifugal- \ kraft slynger den for en Del tilside og stuver den op \ / mod Hvirvelens Rand, Ligetryksfladerne bliver steile, og der avles sterkere Gradienter. De sterke Gradienter \ og den store Vindhastighed hænger saaledes paa det \ nøieste sammen, begge betinger paa en vis Maade \ hverandre. Saaledes kommer Hvirvelen med sine Gra- \ dienter istand. At de Omstændigheder, som fremkalder den, er sjeldent forekommende, derom vidner de tropiske Fjtr 92 Hvirvelstormes Sjeldenhed i Forhold til vore Hvirvlers. Hvorfor har vi ikke saadanne Hvirvler ved Ækvator? Fordi her Jordrotationen ingen afbøiende Kraft avler. En muligens frembragt Luftfortynding fyldes strax ud af ligefrem tilstrømmende Luft. Hvorfor har det sydlige tropiske Atlanterhav ingen Hvirvel-