Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
STORME.
329
at der i de øvre Luftlag danner sig et Lufttryksminimum paa et
Punkt, strømmer Luften fra alle Kanter ind mod dette og søger
at udfylde det. De nedre Luftlag drages efterhaanden med i
Bevægelsen. Strax gjør Jordrotationen sig gjældende og bevirker,
at Luften ikke følger Gradienten, men afbøies til Siden. Den
stiler ikke lige paa Luftfortynclingen, men drives tilhøire for denne
paa den nordlige, til venstre paa den sydlige Halvkugle. Som
man af Figuren (Fig. 91) kan se, kommer derved Luften til at
bevæge sig i en Hvirvel omkring Stedet for det laveste Lufttryk.
Idet Luften faar en krumliniet Bane, opstaar Centrifugalkraften,
og denne bliver desto sterkere, jo nærmere Centret, jo snevrere
og krummere nemlig Banen bliver. Den Bevægelsesmængde,
Luften har i Hvirvelens ydre Omkreds, sammentrænges mere og
mere ind mod Centret, og giver Luften, idet dens Baner trænges
mere og niere sammen, en større og større Hastighed. Herved
bliver ogsaa Centrifugalkraften større. Den er nemlig (344) pro-
portional med Hastighedens Kvadrat og omvendt proportional
med Banens Krumningsradius. Jordrotationens afbøiende Kraft og
Centrifugalkraften virker (Fig. 92) i samme Retning
og bevirker, at Vindens Afbøiningsvinkel (æ) fra —
Gradientens Retning (AC) bliver meget stor. \ \
Derved hindres Luften fra at løbe mod Centrum \
og udfylde Luftfortyndingen. Den sterke Centrifugal- \
kraft slynger den for en Del tilside og stuver den op \ /
mod Hvirvelens Rand, Ligetryksfladerne bliver steile,
og der avles sterkere Gradienter. De sterke Gradienter \
og den store Vindhastighed hænger saaledes paa det \
nøieste sammen, begge betinger paa en vis Maade \
hverandre. Saaledes kommer Hvirvelen med sine Gra- \
dienter istand. At de Omstændigheder, som fremkalder
den, er sjeldent forekommende, derom vidner de tropiske Fjtr 92
Hvirvelstormes Sjeldenhed i Forhold til vore Hvirvlers.
Hvorfor har vi ikke saadanne Hvirvler ved Ækvator? Fordi
her Jordrotationen ingen afbøiende Kraft avler. En muligens
frembragt Luftfortynding fyldes strax ud af ligefrem tilstrømmende
Luft. Hvorfor har det sydlige tropiske Atlanterhav ingen Hvirvel-