Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
330 STORME. storme? Fordi her ikke er noget Lufttryksminimum, men kun stadig Passat (Fig. 47 og 48). 472. I de tropiske Hvirvler har Centrifugalkraften en langt større Virkning til at afbøie Vinden fra Gradientens Retning end Jordrotationen, hvis Virkning er liden paa lavere Bredder (16). Den forenede sterke Virkning af begge disse afbøiende Kræfter gjør Vindafbøiningsvinkelen stor og Resultanten af deres Virkning og Gradientkraften, der bestemmer Vindens Hastighed (349) for- holdsvis liden. Jo sterkere Centrifugalkraft, desto mindre bliver af denne Grund Vindhastigheden. Centrifugalkraften virker saa- ledes som en Bremse paa Stormen, uagtet den første øges med Vindhastigheden. Men det er de store Gradienter og den store Gradientkraft, der alligevel gjør, at Vindhastigheden bliver stor. Hvis Luften med de sterke tropiske Gradienter kunde strømme efter Gradientens Retning, vilde den faa en Fart af Hundreder af Meter pr. Sekund og en Kraft, hvis ødelæggende Virkninger vi har vanskeligt for at tænke os. De tropiske Hvirvler tager sin Begyndelse over Havet. Her er ved Jordoverfladen Hindringerne mod Luftens Bevægelse mindst. Den større Friktion over Landjorden virker i den Retning, at Hvirvelbevægelsen hindres og standser. De tropiske Hvirvler «blæser sig istykker» over Land. Vindbanerne i de tropiske Cykloner er spiralformede. I den ydre Del er cle lidet krumme, men bliver henimod Centret krum- mere, og nærmer sig til en Cirkel eller til at løbe langs Isobarerne, uden dog, i cle nedre Luftlag, at undlade at bøie ind mod Cen- trum. Der føres saaledes stadig ny Luft ind mod Cyklonens Midte. I Skylaget gaar Luften efterhaanden i Høiden over til at løbe langs Isobarerne. Friktionen er her ringe. Og i Cirrus- skyernes Lag strømmer Luften og med clen Cirrusskyerne fra Centret udover til alle Kanter. Gradienterne voxer i de nedre Luftlag udenfra indover, først langsomt, nærmere Centret raskere. De sterkeste Gradienter ligger i nogen, omend ringe, Afstand fra Centret, ofte, som det synes, lige ved Randen af Centralstillen. Vindhastigheden følger Gradientens Størrelse. Jo større Gradient, desto sterkere Vind.