Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
330
STORME.
storme? Fordi her ikke er noget Lufttryksminimum, men kun
stadig Passat (Fig. 47 og 48).
472. I de tropiske Hvirvler har Centrifugalkraften en langt
større Virkning til at afbøie Vinden fra Gradientens Retning end
Jordrotationen, hvis Virkning er liden paa lavere Bredder (16).
Den forenede sterke Virkning af begge disse afbøiende Kræfter
gjør Vindafbøiningsvinkelen stor og Resultanten af deres Virkning
og Gradientkraften, der bestemmer Vindens Hastighed (349) for-
holdsvis liden. Jo sterkere Centrifugalkraft, desto mindre bliver
af denne Grund Vindhastigheden. Centrifugalkraften virker saa-
ledes som en Bremse paa Stormen, uagtet den første øges med
Vindhastigheden. Men det er de store Gradienter og den store
Gradientkraft, der alligevel gjør, at Vindhastigheden bliver stor.
Hvis Luften med de sterke tropiske Gradienter kunde strømme
efter Gradientens Retning, vilde den faa en Fart af Hundreder
af Meter pr. Sekund og en Kraft, hvis ødelæggende Virkninger
vi har vanskeligt for at tænke os.
De tropiske Hvirvler tager sin Begyndelse over Havet. Her
er ved Jordoverfladen Hindringerne mod Luftens Bevægelse mindst.
Den større Friktion over Landjorden virker i den Retning, at
Hvirvelbevægelsen hindres og standser. De tropiske Hvirvler
«blæser sig istykker» over Land.
Vindbanerne i de tropiske Cykloner er spiralformede. I den
ydre Del er cle lidet krumme, men bliver henimod Centret krum-
mere, og nærmer sig til en Cirkel eller til at løbe langs Isobarerne,
uden dog, i cle nedre Luftlag, at undlade at bøie ind mod Cen-
trum. Der føres saaledes stadig ny Luft ind mod Cyklonens
Midte. I Skylaget gaar Luften efterhaanden i Høiden over til at
løbe langs Isobarerne. Friktionen er her ringe. Og i Cirrus-
skyernes Lag strømmer Luften og med clen Cirrusskyerne fra
Centret udover til alle Kanter. Gradienterne voxer i de nedre
Luftlag udenfra indover, først langsomt, nærmere Centret raskere.
De sterkeste Gradienter ligger i nogen, omend ringe, Afstand
fra Centret, ofte, som det synes, lige ved Randen af Centralstillen.
Vindhastigheden følger Gradientens Størrelse. Jo større Gradient,
desto sterkere Vind.