Meteorologi

STORME. 331 Idet Vindbanerne, navnlig i den indre Del af Cyklonen, træn- ges mere og mere sammen, faar Luften trangere og trangere Tversnit at gaa igjennem og dens Hastighed øges. Samtidig søger Luften at skaffe sig større Tversnit at gaa igjennem og dette opnaar den ved at stige tilveirs. Denne Opstigning staar i nøieste Forbindelse med Skydannelsen. Den opstigende Luft udvider sig og afkjøles, dens Vanddampe udfældes, der danner sig en Sky over Cyklonen og fra denne falder en rigelig Nedbør. I den opstigende Luftstrøm med Skydannelse aftager Tempera- turen forholdsvis langsomt. Skystrøget faar en høiere Tempera- tur, en lettere Luft end Omgivelserne og den derved fremkaldte Opdrift giver den opstigende Luftstrøm forøget Styrke. I Cirrus- skyernes Høide breder Strømmen sig udover til alle Kanter over Omgivelserne. Her giver den opstigende Strøm et Maximum af Lufttryk. Vi kjender noget saadant fra de store Luftstrømme i den hede Zone (424, Fig. 86). Medens saaledes de Hindringer, som Jordoverfladen stiller i Veien for Luftens frie Bevægelse, arbeider i Retning af at stoppe Luftstrømmene, virker Vanddampenes Fortætning i den opstigende Luftstrøm ved Afgivelse af deres Fordunstningsvarme i den mod- satte Retning. Hvirvelen vedligeholdes ved, at den mod Centret strømmende Luft stadig faar Afløb opover. I de tropiske Egne, hvor Luftens Temperatur er høi og hvor de varme Have bringer mange Vanddampe op i Atmosfæren, kan en opstigende Luft- strøm afgive den rigeligste Nedbør. Vi ser ogsaa, at de tropiske Cykloner, over de store Verdenshave, optræder hyppigst paa den Tid, Luften og Havoverfladen har sin høieste Temperatur, Sommeren og Eftersommeren. Luftens Temperatur og Fugtighed er i Hvirvelen den samme i alle Retninger fra Centret. Den udprægede Hvirvelbevægelse i næsten cirkel- eller ovalformede Baner gjør dette forstaaeligt. Skydannelsen viser, at der i den indre Del af Cyklonen er en sterk opstigende Luftstrøm. Samtidig gaar Luften i spiral- formede Baner om Centret. Den stiger op i Spiralei trængt udenfra indad af Gradient, indenfra udad af Centrifugalkraft og Jordrotation og nedenfra opad af Gradient og Kondensation af