Meteorologi

332 STORME. Vanddamp i Skyen. Dette finder Sted i Hvirvelringen. Indenfor denne, omkring Cyklonens Midte, hører i mange Tilfælder Hvir- velen op. Luften er ved Jordoverfladen i Ro, Lufttrykket er jevnt fordelt, der er ingen merkelig Gradient, ingen opstigende Bevægelse, ingen Skydannelse. Det er Centralstillen. Det er ligesom at Hvirvelbevægelsen med hvad dertil hører, har naaet sin høieste Grændse ved Centralstillens Rand. Centrifugalkraften slipper ingen Luft derind. Det er Stormens Øie. Som ovenfor nævnt (462) kjender vi et Exempel paa, at der i Stormens Øie har været en paafaldende Stigning af Luftens Temperatur og Af- tagen af den relative Fugtighed. Dette tyder paa, at Stillerummet har fyldt sig ovenfra, saa at en nedstigende Luftstrøm har bragt Varme og tør Luft. De tropiske Hvirvelstorme tilhører de nedre Luftlag. De gaar, efter Iagttagelserne i Ostindien, ikke over høie Fjelde. Hvirvelbevægelsen er forsvunden i Cirrusskyernes Lag, 9—10 Kilometer høit. Her er, som vi har seet, en udstrømmende Be- vægelse, anticyklonisk. De tropiske Hvirvler har en Bevægelse henover Jordover- fladen. De gaar i Regelen først mod Vest og lidt mod den nærmeste Pol, bøier derefter ofte ret mod Polen og fortsætter paa høiere Bredder mod Øst og mod Polen. Denne Bevægelse gjenkjender vi fra det, som Skyobservationerne har lært os om de øvre Luftlags Bevægelse (266) i den hede Zone mod Vest, i de tempererede mod Øst med Overgang i Retning mod Polerne ved Vendekredsene. Det er saaledes de øvre Luftlag, der be- stemmer de tropiske Hvirvlers Oprindelse og Gang. Men de underholdes af de nedre Luftlag. I disse strømmer stadig ny Luft ind mod Hvirvelcentret under dets Bevægelse henover Jor- den og bringer sine Egenskaber med. De herskende Vinde ved Jordoverfladen kan forsterke Cyklonvindene paa den ene Side af Centret og svække dem paa den anden, bringe dem til større Afbøining fra Gradienten paa den ene Side end paa den anden. En Omstændighed, som muligens kan bidrage til, at de tropiske Cykloner nærmer sig Polerne, er den, at paa Polsiden er den normale Afbøiningsvinkel (346) større end paa Ækvatorsiden,