Meteorologi

STORME, 333 hvorved Vindbanerne faar en større Dragning mod Polen. Sammenligner vi de tropiske Hvirvlers Baner paa Kartet Fig. 89 med Isobarkarterne Fig. 47 og 48, saa ser vi, at disse Cykloner gjerne gaar omkring Vendecirklernes høie Lufttryk om Sommeren i Nord-Atlanterhavet og Stillehavet og det sydlige Indiske Hav paa deres ækvatoriale, vestlige og polare Side. Den Side af Hvirvelen, som henter sine Vinde fra disse anticykloniske Systemer, har ofte de sterkeste Vinde. Naar de tropiske Hvirv- ler gaar over til de tempererede Zoner, antager de i Regelen den samme Bevægelsesmaade som disse. 473. Sammenligner vi nu det, vi har lært om de tropiske og de andre Zoners Hvirvler, finder vi følgende væsentlige For- skjeller. De tropiske Hvirvler har ringe Diameter, sterke Gra- dienter, et Centralstillerum, store Vindhastigheder, Stormring, jevn Temperatur og Fugtighed rundt om Centret, store Sky- og Regn- mængder, langsom Flytning henover Jorden, for en stor Del mod Vest. De tempererede og kolde Zoners Hvirvler kan have meget store Omraader, Gradienter og Vindhastigheder af forskjellig Størrelse i sine forskjellige Dele, ingen udpræget Centralstille, stor Forskjel paa Temperatur og Fugtighed i sine forskjellige Partier, ligesaa paa Skymængder og Nedbør, der i høi Grad af- hænger af lokale Forhold, baade langsom og hurtig fremad- skridende Bevægelse, som meget sjelden gaar mod Vest. Begge