Meteorologi

334 STORME. Slags Hvirvler er flade Dannelser, idet selv de snevreste tropiske Hvirvler kun har en Høide af nogle Kilometer, medens deres Stillerums Diameter er mindst 15 Kilometer og deres hele Dia- meter flere Hundrede Kilometer. I alle Zoners Cykloner kan Lufttrykket i Centrum gaa ned til 700 mm. og noget derunder. Lufttrykkets Aftagen fra Omkredsen til Centrum er i de trange tropiske Cykloner raskt og giver sterke Gradienter, i vore Cykloner langsomt med svagere Gradienter. Ligetryksfladerne i de første kan sammenlignes med en Tragt, i de sidste med en mere eller mindre flad Skaal. Barogramerne fra Steder, over hvilke Cyklon- centrerne har gaaet, viser det samme, sterke Barometerfald i de tropiske, svagere i vore Cykloner. Fig. 93 viser Lufttryksgjen- nemsnit, i samme Maalestok, af Stormen den 7. April 1895 (Fig. 69, 81) og Cyklonen den 27. August 1893 (Fig. 90). Lignende Linier vil Barogramer vise, og lignende Tversnit har Ligetryks- fladerne (362). 474. Et eget Slags Hvirvelstorme med overordentlig vold- somme og ødelæggende Vinde er de saakaldte Tornadoer. Navnet er spansk og betyder en Hvirvel. Fig. 94 er et Billede af en Tornado efter et Fotografi taget ved St. Paul, Minnesota, Nordamerika, den 13. Juli 1900. Den fra Skyen nedhængende mørke Tragt er Tornadoen. Den bestaar af en heftig hvirvlende Luftmasse, fyldt af udfældt Vanddamp som en sort Sky, der rækker fra den vandrette Sky ned til Jorden. Dette er Tornadoens almindelige Udseende. Undertiden har Stormskyen Form af en Kegle, en omvendt Tragt, et Timeglas, en Pokal, en Kurv, en Slange, en Ballon. Tornadoen sees at danne sig paa den Maade, at mørke, tunge Skyer pludselig viser sig over Horizonten i Vest og synes at fare sammen mod et fælles Midtpunkt. Derpaa synes Stormskyen efterhaanden at stige ned mod Jorden, idet den hvirv- ler rundt, antager Tragtformen og flytter sig henoverjorden som en anden Hvirvelstorm. 475. Tornadoerne kjendes mest fra Nordamerika. De findes hyppigst paa Strøget omkring den 40. Breddegrad paa den store Slette mellem Klippebergene og Alleghanybergene, ikke i Fjeld- egnene. De kan danne sig til alle Aarstider, men er hyppigst i