Meteorologi

3 46 TORDEN VEIR.________________ ______________ retstaaende (ff1) og gaar i større Afstand over til at vende sig opad (ddl, ee1). Lydens Forplantelsesretning, Lydstraalen, staar lodret paa Bølgefladen og Lydstraalerne (de prikkede Linier) bliver krumme Linier, der er hule opad, hvælvede nedad. En Lydstraale S^i/i berører Jordoverfladen. De Straaler, der ligger under denne, nærmere Lyskilden, som Sa1, træffer Jorden og standses af denne. Mellem Berøringsstraalen c1/1 og Jorden bliver et Rum /W, til hvilket ingen Lydstraale rækker. Her er en Lydskygge, i hvilken ingen Lyd fra Lydkilden S kan høres. Hørevidden af Lyden fra. S ved Jordoverfladen er saa- ledes begrændset og rækker kun til det Punkt c1, hvor en Lyd- straale berører Jorden. Et Øre, som befinder sig høiere over Fig. 97. Jorden, vil have en større Hørevidde. I Punktet f1 i samme Høide som S bliver Hørevidden dobbelt saa stor som ved Jord- overfladen, naar Lydstraalerne er Cirkler, hvad de altid paa det nærmeste er. Fremdeles ser man, at om man tænker sig Jord- overfladen OO løftet op mod Lydkilden, bliver Hørevidderne kortere, eller med andre Ord, jo lavere Lydkilden er over Jorden, desto mindre er Hørevidden, og omvendt. Dersom Temperaturen voxer med Høiden (Inversion 181) bliver Lydstraalerne krumme Linier, der er hvælvede opad og hule nedad. Der er ingen Hindring for Lydens Gang, og Høre- vidden bliver begrændset alene af Ørets Evne til at opfatte Lyden. Derfor hører man fjerne Lyd ofte saa godt om Natten og i koldt Veir om Vinteren.