Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
 TORDENVEJR. 345 Ekkoet kommer altid senere til Øret end den direkte Lydbølge. Lyden gaar gjennetn Luften meget langsommere end Lyset. Medens Lyset gaar med en Hastighed af 300 000 Kilometer i et Sekund, gaar Lyden kun omkring 340 Meter i et Sekund. Fra en Lynstraale, som gaar et længere Stykke Vei i en Retning der vender mod eller ifra Iagttageren, kommer Lyden fra Straalens enkelte Dele efterhaanden til Øret og dette faar høre Lyden i en længere Tid, med eller uden Afbrydelser, eftersom Lynstraalen er sammenhængende eller afbrudt paa flere Steder. Der kommer saaledes Lydbølger fra forskjellige Kanter og til forskjellige Tider, disse forsterker hverandre eller svækker hverandre og Tordenen faar sin rullende Lyd. 485. Da Lydens Forplantelseshastighed er omkring 340 Meter i et Sekund, er Lynets Afstand fra Øret lig 340 Meter Gange det Antal Sekunder, som forløber mellem det Øieblik, man ser eller merker Lynet og det Øieblik, man hører Torden- slaget. Den Afstand fra Lynets Plads, i hvilken man hører Tordenen, eller dens Hørevidde kan være meget forskjellig. Den beror paa Lynets Høide over Jorden og paa Atmosfærens Tilstand. Da Lyden gaar gjennem Luften desto hurtigere, jo varmere den er (341 m. p. S. ved 16 328 m. p. S. ved -—47°), og jo mere Vanddamp, der er i Luften, medens dens Forplantelseshastighed er uafhængig af Lufttrykket, vil en Lydstraales Bane gjennem Luften bero paa, om og hvor sterkt Temperaturen og Fugtig- heden, navnlig den første, aftager eller voxer med Høiden. Naar Temperaturen aftager med Høiden, vil Lydbølgerne forplante sig hurtigere i de nedre Luftlag og langsommere i de øvre Lag. Lad i Fig. 97 O O betegne Jordoverfladen, S Lydkilden, Lynets Plads, saa vil, naar Temperatur og Fugtighed aftager opover, Lydbølgernes Plads i et lodret Snit betegnes ved aa1, bb1, cc1 o. s. v., hvor Afstanden fra S til a er mindre end Afstanden fra S til rt1, Afstanden Sb mindre end Sbl o. s. v., fordi Lyden gaar hurtigere ved a1 end ved <7, ved bL end ved b o. s. v. Bølge- fladernes (aa1, bb1} Forside helder mod Jorden under og i Nær- heden af Lydkilden, men bliver efterhaanden mere og mere op-