Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TORDENVEJR.
345
Ekkoet kommer altid senere til Øret end den direkte Lydbølge.
Lyden gaar gjennetn Luften meget langsommere end Lyset.
Medens Lyset gaar med en Hastighed af 300 000 Kilometer i et
Sekund, gaar Lyden kun omkring 340 Meter i et Sekund. Fra
en Lynstraale, som gaar et længere Stykke Vei i en Retning der
vender mod eller ifra Iagttageren, kommer Lyden fra Straalens
enkelte Dele efterhaanden til Øret og dette faar høre Lyden i en
længere Tid, med eller uden Afbrydelser, eftersom Lynstraalen
er sammenhængende eller afbrudt paa flere Steder. Der kommer
saaledes Lydbølger fra forskjellige Kanter og til forskjellige Tider,
disse forsterker hverandre eller svækker hverandre og Tordenen
faar sin rullende Lyd.
485. Da Lydens Forplantelseshastighed er omkring 340
Meter i et Sekund, er Lynets Afstand fra Øret lig 340 Meter
Gange det Antal Sekunder, som forløber mellem det Øieblik,
man ser eller merker Lynet og det Øieblik, man hører Torden-
slaget.
Den Afstand fra Lynets Plads, i hvilken man hører Tordenen,
eller dens Hørevidde kan være meget forskjellig. Den beror
paa Lynets Høide over Jorden og paa Atmosfærens Tilstand.
Da Lyden gaar gjennem Luften desto hurtigere, jo varmere den
er (341 m. p. S. ved 16 328 m. p. S. ved -—47°), og jo mere
Vanddamp, der er i Luften, medens dens Forplantelseshastighed
er uafhængig af Lufttrykket, vil en Lydstraales Bane gjennem
Luften bero paa, om og hvor sterkt Temperaturen og Fugtig-
heden, navnlig den første, aftager eller voxer med Høiden. Naar
Temperaturen aftager med Høiden, vil Lydbølgerne forplante sig
hurtigere i de nedre Luftlag og langsommere i de øvre Lag.
Lad i Fig. 97 O O betegne Jordoverfladen, S Lydkilden, Lynets
Plads, saa vil, naar Temperatur og Fugtighed aftager opover,
Lydbølgernes Plads i et lodret Snit betegnes ved aa1, bb1, cc1
o. s. v., hvor Afstanden fra S til a er mindre end Afstanden fra S
til rt1, Afstanden Sb mindre end Sbl o. s. v., fordi Lyden gaar
hurtigere ved a1 end ved <7, ved bL end ved b o. s. v. Bølge-
fladernes (aa1, bb1} Forside helder mod Jorden under og i Nær-
heden af Lydkilden, men bliver efterhaanden mere og mere op-