Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
______________ .. 344_______________________tordenveir. dræbende, idet det ganske forstyrrer Nervesystemet, uden at der er Spor af ydre Vold at se. Det er aarligaars ikke saa ganske faa Mennesker, som dræbes af Lynild. Statistiken regner fra i (i England) til 10 (i Østerrig) pr. Million om Aaret. 483. For at forebygge Lynets farlige Virkninger bruger man den af Benjamin Franklin opfundne Lynafleder. Den bestaar af en Metalstang, som oventil ender i en Spids, der maa være gjort af et Metal, sotn ikke ruster, og som nedentil gjennem en Metalledning af tilstrækkelig Tykkelse (forat den ikke skal smelte af) staar i ledende Forbindelse med Jorden. Lynafledere sættes paa Toppen af den Bygning, man vil beskytte. Er denne stor, bruges flere Lynafledere. De virker paa den Maade, at Tordenskyens Elektricitet trækker den modsatte Elektricitet ud at Jorden gjennem Spidsen og forbinder sig med denne paa en langsom Maade, hvorved den efterhaanden faar mindre og mindre farlig Spænding. Det hænder dog, at Lynet slaar ned i Lederen og kan da følge denne ned i Jorden uden at volde Ødelæggelser. Det er godt, at Lederen har en stor Overflade, da det er denne, Udladningen følger. En anden Maade at beskytte et Hus mod Lynslag er at omgive det med et Net af Metal, saaledes at det saaatsige er indesluttet i en Metalkasse. Inden i en saadan sker ikke Lynslag. Skorstensrøg med Forbrændingsprodukter virker som en god Lynafleder. 484. Torden er den Lyd, som i de fleste Tilfælder led- sager Lynet. Aarsagen dertil er den sterke Udvidelse og vel endog Sprængning, som Lynet virker i Luften. Herved opstaar en Fortætningsbølge, der følges af en Fortyndingsbølge, idet Luften styrter tilbage i det luftfortyndede Lynrum. Disse Bølger er Lydens Ophav, og de forplanter sig udover til alle Kanter med Lydens Hastighed. Naar man er i Nærheden af Lynet, høres gjerne kun en kort, skarp, knitrende Lyd af samme Slags, som den man faar af en Gnist fra en Elektricermaskine, men selvfølgelig sterkere. I de fleste Tilfælder hører man Tordenen rulle; Lyden varer længere Tid og er snart sterkere, snart svagere. Dette kan have forskjellige Aarsager. Tordenlyden kan som et Ekko kastes tilbage fra Jorden, Fjeldsider og Skyer, og