Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
______________ ..
344_______________________tordenveir.
dræbende, idet det ganske forstyrrer Nervesystemet, uden at der
er Spor af ydre Vold at se. Det er aarligaars ikke saa ganske
faa Mennesker, som dræbes af Lynild. Statistiken regner fra i
(i England) til 10 (i Østerrig) pr. Million om Aaret.
483. For at forebygge Lynets farlige Virkninger bruger
man den af Benjamin Franklin opfundne Lynafleder. Den
bestaar af en Metalstang, som oventil ender i en Spids, der maa
være gjort af et Metal, sotn ikke ruster, og som nedentil gjennem
en Metalledning af tilstrækkelig Tykkelse (forat den ikke skal
smelte af) staar i ledende Forbindelse med Jorden. Lynafledere
sættes paa Toppen af den Bygning, man vil beskytte. Er denne
stor, bruges flere Lynafledere. De virker paa den Maade, at
Tordenskyens Elektricitet trækker den modsatte Elektricitet ud
at Jorden gjennem Spidsen og forbinder sig med denne paa en
langsom Maade, hvorved den efterhaanden faar mindre og mindre
farlig Spænding. Det hænder dog, at Lynet slaar ned i Lederen
og kan da følge denne ned i Jorden uden at volde Ødelæggelser.
Det er godt, at Lederen har en stor Overflade, da det er denne,
Udladningen følger. En anden Maade at beskytte et Hus mod
Lynslag er at omgive det med et Net af Metal, saaledes at det
saaatsige er indesluttet i en Metalkasse. Inden i en saadan sker
ikke Lynslag. Skorstensrøg med Forbrændingsprodukter virker
som en god Lynafleder.
484. Torden er den Lyd, som i de fleste Tilfælder led-
sager Lynet. Aarsagen dertil er den sterke Udvidelse og vel
endog Sprængning, som Lynet virker i Luften. Herved opstaar
en Fortætningsbølge, der følges af en Fortyndingsbølge, idet
Luften styrter tilbage i det luftfortyndede Lynrum. Disse Bølger
er Lydens Ophav, og de forplanter sig udover til alle Kanter
med Lydens Hastighed. Naar man er i Nærheden af Lynet,
høres gjerne kun en kort, skarp, knitrende Lyd af samme Slags,
som den man faar af en Gnist fra en Elektricermaskine, men
selvfølgelig sterkere. I de fleste Tilfælder hører man Tordenen
rulle; Lyden varer længere Tid og er snart sterkere, snart
svagere. Dette kan have forskjellige Aarsager. Tordenlyden kan
som et Ekko kastes tilbage fra Jorden, Fjeldsider og Skyer, og