Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
TORDENVEIR. 343 Strækning af Skyerne eller som en Lysudstraaling (Glimlys) fra deres Render. I første Tilfælde kan de hidrøre fra Lynstraaler bag Skyerne. Perlesnor lyn er sjelden at iagttage. De viser sig, som Navnet antyder, som en Række Lyspunkter med smaa Mellemrum Kugle lyn er sjelden at se og dets Natur ukjendt. Det viser sig som en lysende Kugle, stor som et Hoved eller som en Næve, der bevæger sig med ganske ringe Hastighed. Det kan vise sig under Tordenveir inde i et Værelse og gaa ud af dette, eller det falder fra Luften ude i det Frie. Undertiden exploderer det med en saadan Voldsomhed, at det dræber Mennesker i dets Nærhed. K o r n m o er Lysningen i Luften eller i Skyer, der oplyses af Lyn, som er saa langt borte, at de ligger under Stedets Horizont. De har meget tilfælles med Fladelyn i l dseende. 482. Naar Lynet springer over mellem en elektrisk Sky og Jorden, siger man, at Lynet slaar ned. Som nævnt sker dette ofte gjennem flere samtidige Lynstraaler. Lynnedslag ei ofte farligt. Da Skyens Elektricitet trækker Jordens modsatte Elektricitet til sig og ophober den paa Gjenstandenes Overflade, er det de fremragende høie Gjenstande paa Jorden, især dersom disse frembyder gode Ledere for Elektriciteten, der er mest ud- satte for at rammes af Lynet. Virkningerne af Lynslag ei især Varmevirkninger, Brand, Smeltning af Metaller, Fordampning af Vædsker. Træ splintres, Metaller bøies. Lynet virker dræbende, dels ved ligefrem at træffe et Menneske eller Dyr, dels ved at gaa tæt forbi dem. Det sidste kaldes Sideslag, og Virkningen beror derpaa, at Tordenskyens Elektricitet, før Lynet slaar ned, adskiller de to modsatte Sorter Elektricitet i Kroppen, trækker den ene op i Hovedet og støder den anden ned i Fødderne og i Jorden. Saasnart nu Lynet slaar ned ved Siden af, forbinder Skyens Elektricitet sig med en Del af Jordens modsatte Slags Elektricitet, hvorved begges Virkninger er ophævede. I det samme Øieblik saaledes Aarsagen til de to Elektriciteters Adskillelse i Kroppen er forbi, forbinder disse sig pludselig igjen med hin- anden. Det er som et Lynslag inde i Kroppen. Det virker