Meteorologi

342 ________ TORDENVEJR. mer, som de er i Nærheden af, og frastøder det samme Slags Elektricitet. Denne Virkning, som kaldes Elektricitet ved For- deling, finder Sted saavel mellem Skyerne indbyrdes som mellem en elektrisk Sky og Jorden. Saasnart Tiltrækningen mellem de modsatte Slags Elektricitet kan overvinde de mellemliggende Luft- lags Modstand mod deres Forbindelse, forener de sig med hin- anden. Denne Forbindelse sker under Udviklingen af Varme og Lys, idet Luften bliver glødende. Lyn viser sig under flere forskjellige Former, Det alminde- lige Lyn, Lynstraalen, undertiden kaldet S i k s a k 1 y n, ligner de Gnister, man faar af en Elektricermaskine. Det har Form af en kroget Gren med Kvister paa (Fig. 96) eller af et Baand med Fig 96. Længdestriber, der ligner et flagrende Silkebaand, ofte lysest paa den ene Rand. Den rene Siksakform, som man ofte giver Lynet paa Billeder, har Lynet aldrig. Den er en Synkverving. Man studerer disse Ting ved at fotografere Lyn om Natten. Lyn mellem to eller flere Skyer kan have en merkelig Varig- hed af et Sekund eller mere. Lyn mellem en Sky og Jorden, altsaa naar Lynet s 1 aar ned, har en meget kort Varighed. Saadanne Lyn er jevnlig flerdobbelte, flere Lynstraaler ved Siden af hverandre. De rækker fra Torden- skyen til Jorden og kan saaledes være 2—3 Kilometer lange. Om Vin- teren er de gjerne kortere, da Skyerne da svæver lavt. Lyn- straaler mellem Skyer derimod kan være meget længere, navnlig naar de slaar gjennem en lang Række af Skyer. Man har iagt- taget saadanne Lyn, der havde en Længde af 7, 15, ja endog af 47 Kilometer; de sidste gled langs et Skydække. Lynstraalen kan være over 10 Meter bred. De Lyn, som slaar ned, er ofte forholdsvis brede. F l a d e 1 y n viser sig som en pludselig Lysning over en større