Meteorologi

TOLVTE KAPITEL. Tordenveir. 480. Tordenvejr har sit Navn efter den Lyd, som led- sager elektriske Udladninger i Atmosfæren. Saadanne Ud- ladninger kan finde Sted mellem to Skyer eller mellem en Sky og Jorden. Det synlige Merke paa dem er Lyn. Tordenskyerne er Cumulusskyer, dannede ved opstigende Luftstrømme. De har ofte, især i den nedre Del, en egen blaagraa Farve og er meget tætte. De betegnes gjerne som Cumulo-Nimbus. De giver gjerne Regn, sommetider Sne og tildels Hagel. Til Tordenveir hører saaledes Skydannelse, i Regelen Nedbør, Lyn og lorden. 481. Lynet er en elektrisk Gnist, gjennem hvilken modsatte Arter Elektricitet forbinder sig med hinanden og derved udløser den elektriske Spænding. Benjamin Franklin var den første, som beviste dette. Under et Tordenveir satte han op en Drage, forsynet med Spidser. Saasnart Dragesnoren blev vaad af Regnet og derved en god Leder for Elektricitet, trak han fra dens nedre Ende Gnister, der i enhver Henseende var af samme Beskaffenhed som de, han kunde faa af en Elektricer- maskine. Da Lynet farer mellem Skyer eller mellem en Sky og Jorden, kan vi deraf slutte, at Tordenskyerne er ladede med fri Elektri- citet. Denne kan være baade positiv og negativ. Tordenskyerne virker paa Afstand som andre elektriserede Legemer. Deres- Elektricitet tiltrækker den modsatte Slags Elektricitet i de Lege-