Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TORDENVEIR.
355
giver sig tilkjende ved de høie optagende Cumulustopper. De
frosne Vanddraaber falder ned som Hagel eller smelter i de
nedre varmere Luftlag og falder ned paa Jorden som Regn, tildels
i store Draaber. Over Tordenskyen ser man ofte i Frastand, at
der danner sig en dermed sammenhængende Cirrussky, som ikke
rækker op til Cirrusskyernes sædvanlige Høide. Idet Tordenveiret
trækker op, ser man først Cirrus-Laget, der breder sig ud over
Himmelen, derpaa kommer Tordensky-Laget med sin brede For-
side, sine elektriske Udladninger, sin Nedbør og sin Vind, og
naar dette er trukket over, klarner Luften af og den lumre Luft
før Tordenveiret er afløst af en behagelig Afkjøling.
496. Naar vi samler i en Betragtning alle de Omstændig-
heder, under hvilke Lyn og Torden sees og høres, kommer vi
til den Slutning, at Tordenveir opstaar der, hvor der er sterke
opstigende Luftstrømme med forholdsvis varm og fugtig Luft,
altsaa de Omstændigheder, der fører til Vanddampenes Fortæt-
ning ved Skydannelsen. Tordenveirenes daglige Periode (487) er
den samme som den daglige Periode i Luftens Temperatur, Fug-
tighed, Skydannelse og tildels Lufttrykket. Tordenveir opstaar
hovedsagelig paa den varme Tid af Aaret og i de varme Jord-
strøg, hvor Temperaturen i de nedre Luftlag er høi, og Vand-
dampenes Mængde er betydelig, medens de øvre Luftlag er for-
holdsvis kolde. Vintertordenveirene opstaar i store cykloniske
Stormsystemer, paa deres ækvatoriale Side, og Luften i de høiere
Lag turde være sterkt afkjølet ved Udstraaling af Varme fra
Skyernes Overflade. Tordenveir ledsager jevnlig tropiske Cyklo-
ner, Tornadoer, Skypomper, den varme Side af vore Sommer-
hvirvler og de ækvatoriale Stillebelter, allesammen Steder, hvor
vi ved, at vi har med opstigende Luftstrømme at gjøre. Ogsaa.
i den Sky, som danner sig over Vulkaner i Udbrud, ser man
jevnlig, at det lyner. Men hvorledes Energien i Atmosfæren om-
sættes til Spændingselektricitet, har man endnu ikke faaet Greie paa.
497. Sankt-Elms-Ild er en rolig lysende elektrisk Ud-
strømning fra Spidser paa Gjenstande paa Jorden. Den er af
samme Natur som de penselformede eller rundagtige lysende Ud-
strømninger, man faar fra Spidser paa en Elektricermaskine. Den