Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
TORDENVEIR. 355 giver sig tilkjende ved de høie optagende Cumulustopper. De frosne Vanddraaber falder ned som Hagel eller smelter i de nedre varmere Luftlag og falder ned paa Jorden som Regn, tildels i store Draaber. Over Tordenskyen ser man ofte i Frastand, at der danner sig en dermed sammenhængende Cirrussky, som ikke rækker op til Cirrusskyernes sædvanlige Høide. Idet Tordenveiret trækker op, ser man først Cirrus-Laget, der breder sig ud over Himmelen, derpaa kommer Tordensky-Laget med sin brede For- side, sine elektriske Udladninger, sin Nedbør og sin Vind, og naar dette er trukket over, klarner Luften af og den lumre Luft før Tordenveiret er afløst af en behagelig Afkjøling. 496. Naar vi samler i en Betragtning alle de Omstændig- heder, under hvilke Lyn og Torden sees og høres, kommer vi til den Slutning, at Tordenveir opstaar der, hvor der er sterke opstigende Luftstrømme med forholdsvis varm og fugtig Luft, altsaa de Omstændigheder, der fører til Vanddampenes Fortæt- ning ved Skydannelsen. Tordenveirenes daglige Periode (487) er den samme som den daglige Periode i Luftens Temperatur, Fug- tighed, Skydannelse og tildels Lufttrykket. Tordenveir opstaar hovedsagelig paa den varme Tid af Aaret og i de varme Jord- strøg, hvor Temperaturen i de nedre Luftlag er høi, og Vand- dampenes Mængde er betydelig, medens de øvre Luftlag er for- holdsvis kolde. Vintertordenveirene opstaar i store cykloniske Stormsystemer, paa deres ækvatoriale Side, og Luften i de høiere Lag turde være sterkt afkjølet ved Udstraaling af Varme fra Skyernes Overflade. Tordenveir ledsager jevnlig tropiske Cyklo- ner, Tornadoer, Skypomper, den varme Side af vore Sommer- hvirvler og de ækvatoriale Stillebelter, allesammen Steder, hvor vi ved, at vi har med opstigende Luftstrømme at gjøre. Ogsaa. i den Sky, som danner sig over Vulkaner i Udbrud, ser man jevnlig, at det lyner. Men hvorledes Energien i Atmosfæren om- sættes til Spændingselektricitet, har man endnu ikke faaet Greie paa. 497. Sankt-Elms-Ild er en rolig lysende elektrisk Ud- strømning fra Spidser paa Gjenstande paa Jorden. Den er af samme Natur som de penselformede eller rundagtige lysende Ud- strømninger, man faar fra Spidser paa en Elektricermaskine. Den