Meteorologi

354 TORDENVEJR. klar, vil Jordens og Luftens Opvarmning begynde tidligere paa de første Steder end paa de sidste. En Linie for lige sterk Op- varmning vil komme til at ligge fra NNW mod SSE. Er nu de nedre Luftlag bievne opvarmede, men ikke lige sterkt paa alle Steder, faar de varmeste Partier Opdrift (139), og der dannes paa en Række Punkter langs den nævnte Linie opstigende Luftstrømme, med Skyer, under visse, endnu ikke kjendte Betingelser, med fri Elektricitet i disse, og Nedbør. Denne falder ned som kold Regn — Nul Grader i Atmosfæren ligger under Tordenveir forholdsvis lavt —. Paa den solvarme Østside løfter Ligetryksfladerne (423) sig og paa den afkjølede Vestside sænker de sig. Det hele System føres østover med den Vind, som blæser i de høiere Luftlag. Lufttrykket, der først var svagt faldende paa Bygeliniens Forside, faar ved de nedsynkende Ligetryksflader og Tilstrøm- ningen af Luft ovenfra en pludselig Tilvæxt, for derpaa atter at falde og igjen stige. Barografen skriver en «Tordenveirsnæse». Særegne Omstændigheder ved den opstigende Luftstrøm og Vanddampenes Forhold i denne kan bidrage til at gjøre Torden- veirets Udbrud heftigere. En Del af Vanddampene kan nemlig tænkes at føres opad uden strax at blive fortættet til Vand. Foregaar saa Fortætningen i større Høide, sker den pludselig og Vanddampenes Fordunstningsvarme bliver fri, vil opvarme Luften og give den en pludselig forøget Opdrift. Under Tordenveir af- tager, ifølge Iagttagelserne, Temperaturen raskt med Høiden, og den Isotermflade, hvor Temperaturen er o °, ligger forholdsvis lavt. Vanddampenes Fortætning skulde saaledes føre til, at der dannes Is, og Hagel falder ofte under Tordenveir. Iagttagelserne har ogsaa vist, at Tordenskyer, store Cumulo-Nimbus-Skyer, ofte løfter sine Topper overmaade høit, til Høider paa 8 ooo Meter, hvor vi ellers finder de af Isnaale dannede Cirrusskyer. Saadanne Iagttagelser er gjort baade i Balloner og ved Maaling af Sky- toppernes Høider. Vandkuglerne i saadanne Skyer maa saaledes være overkjølecle (33). Forstyrres denne Overkjøling, f. Ex. ved, at der falder Isnaale ned i Skyen, gaar Vandet i store Mængder pludselig over til Is, Smeltevarmen bliver fri, Luften faar en pludselig Tilvæxt af fri Varme og deraf følgende Opdrift, der