Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
TORDENVEIR. 353 over Jorden, er forskjellig, snart større, snart mindre. De store Tordenveir synes at gaa hurtigst. Gjennemsnitlig har man fundet en Hastighed i Norge af 38 Kilometer i Timen, i Rusland 41, i Frankrig 41, i Holland 39, i Sydtyskland 37, i Over-Italien 35, i Middel- og Syd-Italien 39 km. i Timen eller i det hele taget om- kring 11 m. p. S. I de Forenede Stater i Nordamerika synes Tordenveirene at vandre hurtigere, 54 km. i Timen (15 m. p. S.). Hastigheden er større om Vinteren end om Sommeren, større om Natten end om Dagen. Tordenvejrenes gjennemsnitlige Varighed er 1 til 2 Timer og Bredden af Tordenskylaget omkring 40 til 50 Kilometer. 493. Under et Tordenvejrs Vandring henover Jorden er dets Styrke, det er Lynenes, Tordenens, Nedbørens og Vindens Styrke, meget foranderlig, Paa enkelte Steder, saavel langs Isobronterne som langs Banen er den stor, paa andre liden eller endog for- svindende. Dette viser, at et Tordenveir ikke bestaar deri, at det samme Skylag driver henover Jorden og efterhaanden udlader sin Elektricitet, men at det er de Omstændigheder, som frem- kalder Tordenveiret, der flytter sig eller udvikler sig fra Sted til Sted. Det samme fremgaar ogsaa deraf, at Tordenveir ofte vandrer paa en meget uregelmæssig Maade, snart frem, snart til- bage, og at det hænder, at Skyerne driver i en Retning, medens Tordenveiret drager i en anden, ja modsat Retning. 494. I Europa blæser Vinden under Tordenveir hyppigst fra SW og S, sjeldnest fra Øst. Skyernes Drift gaar under Tordenveir i Regelen den samme Vei som Vinden. Torden- veirene trækker i de fleste Tilfælder op i Sydvest eller Syd og trækker bort i Nordost eller Nord. 495. Man kan gjøre Forskjel paa H v i r v e 1 - T o r d e n- veir og V ar m e-T o r d e n v e i r. Hvirvel-Tordenveirene opstaar i de store cykloniske Systemer, især paa disses varme Side, paa hvilken hos os Vindene er sydlige og sydvestlige. De vandrer henover Jorden med disse Vinde. De opstaar undertiden paa en Byge-Linie (479). Deres Begyndelse og Vandring synes at kunne forklares paa følgende Maade. Paa en Sommerdag staar Solen tidligere op paa nordligere Steder end paa sydligere. Er Dagen 23 — Mohn: Meteorologi.