Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TORDENVEIR.
353
over Jorden, er forskjellig, snart større, snart mindre. De store
Tordenveir synes at gaa hurtigst. Gjennemsnitlig har man fundet
en Hastighed i Norge af 38 Kilometer i Timen, i Rusland 41, i
Frankrig 41, i Holland 39, i Sydtyskland 37, i Over-Italien 35, i
Middel- og Syd-Italien 39 km. i Timen eller i det hele taget om-
kring 11 m. p. S. I de Forenede Stater i Nordamerika synes
Tordenveirene at vandre hurtigere, 54 km. i Timen (15 m. p. S.).
Hastigheden er større om Vinteren end om Sommeren, større om
Natten end om Dagen.
Tordenvejrenes gjennemsnitlige Varighed er 1 til 2 Timer
og Bredden af Tordenskylaget omkring 40 til 50 Kilometer.
493. Under et Tordenvejrs Vandring henover Jorden er dets
Styrke, det er Lynenes, Tordenens, Nedbørens og Vindens Styrke,
meget foranderlig, Paa enkelte Steder, saavel langs Isobronterne
som langs Banen er den stor, paa andre liden eller endog for-
svindende. Dette viser, at et Tordenveir ikke bestaar deri, at
det samme Skylag driver henover Jorden og efterhaanden udlader
sin Elektricitet, men at det er de Omstændigheder, som frem-
kalder Tordenveiret, der flytter sig eller udvikler sig fra Sted til
Sted. Det samme fremgaar ogsaa deraf, at Tordenveir ofte
vandrer paa en meget uregelmæssig Maade, snart frem, snart til-
bage, og at det hænder, at Skyerne driver i en Retning, medens
Tordenveiret drager i en anden, ja modsat Retning.
494. I Europa blæser Vinden under Tordenveir hyppigst
fra SW og S, sjeldnest fra Øst. Skyernes Drift gaar under
Tordenveir i Regelen den samme Vei som Vinden. Torden-
veirene trækker i de fleste Tilfælder op i Sydvest eller Syd og
trækker bort i Nordost eller Nord.
495. Man kan gjøre Forskjel paa H v i r v e 1 - T o r d e n-
veir og V ar m e-T o r d e n v e i r. Hvirvel-Tordenveirene opstaar
i de store cykloniske Systemer, især paa disses varme Side, paa
hvilken hos os Vindene er sydlige og sydvestlige. De vandrer
henover Jorden med disse Vinde. De opstaar undertiden paa en
Byge-Linie (479). Deres Begyndelse og Vandring synes at kunne
forklares paa følgende Maade. Paa en Sommerdag staar Solen
tidligere op paa nordligere Steder end paa sydligere. Er Dagen
23 — Mohn: Meteorologi.