Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TRETTENDE KAPITEL.
Optiske Fænomener i Atmosfæren.
498. Nordlys viser sig som en Lysning paa Natte-
himmelen under forskjellige Former. Det er en Fremkomst af
Lys, i Almindelighed høit oppe i Luften, der staar i nøieste For-
bindelse med Jordmagnetismen. Den almindeligste Form for Nord-
lyset er lysende Straaler, der staar oppe i Atmosfæren i samme
Retning som Jordmagnetismens eller dens Kraftliniers Retning paa
Stedet. Efter disse Straalers Gruppering og Iagttagerens Stilling
til dem faar Nordlyset forskjelligt Udseende paa Himmelhvælvingen.
Ofte ser man Nordlyset som en lysende Bue mod Nord eller
mod Syd med en mere eller mindre skarp og regelmæssig Under-
rand, der dannes af Straalernes nedre Ender. Buens høieste Punkt
ligger nær den magnetiske Meridian. Under dem er Himmelen
ofte paafaldende mørk. Eller man ser det, især paa de Strøg, hvoi
Nordlyset er hyppigst, som et Tæppe eller Draperi i Folder
med Straalerne langs Foldningslinierne. Undertiden er hele ellet
halve Himmelen optaget af Nordlysstraaler, cler synes at løbe
sammen i det Punkt, mod hvilket en magnetisk Heldningsnaal
peger. Dette kaldes N o r d 1 y s - K r o n e n. Ofte viser Nordlyset
sig som et Slør eller en Dunst. Cirrusskyer viser sig undertiden
om Morgenen at indtage den Plads, som Nattens Nordlys havde.
Lyset kan være roligt og det kan være yderst uroligt. Det
er for det meste hvidt, lidt i det gule, men man har ogsaa røde