Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
TRETTENDE KAPITEL. Optiske Fænomener i Atmosfæren. 498. Nordlys viser sig som en Lysning paa Natte- himmelen under forskjellige Former. Det er en Fremkomst af Lys, i Almindelighed høit oppe i Luften, der staar i nøieste For- bindelse med Jordmagnetismen. Den almindeligste Form for Nord- lyset er lysende Straaler, der staar oppe i Atmosfæren i samme Retning som Jordmagnetismens eller dens Kraftliniers Retning paa Stedet. Efter disse Straalers Gruppering og Iagttagerens Stilling til dem faar Nordlyset forskjelligt Udseende paa Himmelhvælvingen. Ofte ser man Nordlyset som en lysende Bue mod Nord eller mod Syd med en mere eller mindre skarp og regelmæssig Under- rand, der dannes af Straalernes nedre Ender. Buens høieste Punkt ligger nær den magnetiske Meridian. Under dem er Himmelen ofte paafaldende mørk. Eller man ser det, især paa de Strøg, hvoi Nordlyset er hyppigst, som et Tæppe eller Draperi i Folder med Straalerne langs Foldningslinierne. Undertiden er hele ellet halve Himmelen optaget af Nordlysstraaler, cler synes at løbe sammen i det Punkt, mod hvilket en magnetisk Heldningsnaal peger. Dette kaldes N o r d 1 y s - K r o n e n. Ofte viser Nordlyset sig som et Slør eller en Dunst. Cirrusskyer viser sig undertiden om Morgenen at indtage den Plads, som Nattens Nordlys havde. Lyset kan være roligt og det kan være yderst uroligt. Det er for det meste hvidt, lidt i det gule, men man har ogsaa røde