Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
358 OPTISKE FÆNOMENER I ATMOSFÆREN. Nordlys, der kan være meget sterke. Ogsaa andre Farver sees undertiden. De Steder, hvor Nordlyset viser sig hyppigst, ligger i et Belte, der gaar over Hudsons Bugt, Labrador, Syd-Grønland, Is- land, Finmarken, det Kariske Hav, det nordlige Sibirien, nordenom Beringstrædet og det nordlige Amerika. Undertiden ser man Nordlys samtidig over en stor Del af den nordlige Halvkugle, som over Nordamerika, Nord-Atlanterhavet, Europa og en Del af Asien. Nordlys har en sjelden Gang været seet saa langt Syd som Jamaica og Bombay (19 ° n. Br.), ja endog sydligere (15 0 11 Br.) som en Lysning over den nordlige Horizont. Nordlyset har en daglig Periode. Det er gjennemsnitlig hyp- pigst om Aftenen. Den aarlige Periode i Nordlysets Hyppighed viser hos os Maxima ved Jevndøgnstiderne, Minima ved Solhvervs- tiderne. Paa høie nordlige Bredder synes det derimod at have Maximum ved Vintersolhverv. Nordlysene har en Hyppigheds- periode paa 10 til 11 Aar, der falder sammen med Solflekkernes. Efter denne er Aar som 1888, 1899 særlig fattige paa Nordlys og Solflekker. Samme Perioder har Urolighederne i Jordmagnet- ismen. Nordlysets Høide anslaaes til IOO til 150 Kilometer. Men man har ogsaa seet det, i Polarlandene, meget lavt. Paa den sydlige Halvkugle sees et lignende Lys, der kaldes S y d 1 y s. Begge Slags P o 1 a r 1 y s staar i den nøieste Forbindelse med Jordmagnetismen og med de Forandringer paa Solen, som giver sig tilkjende i den 11-aarige Solflekperiode. At Polarlysene eller de Omstændigheder, som fremkalder dem, har Indflydelse paa Tilstande og Bevægelser i de høiere tynde Luftlag, og derigjennem paa Veiret, hører ikke til Umulighederne. De Studier, som nu gjøres af Fysikere over disse Ting, er imidlertid endnu ikke naaede til at bringe saadan Klarhed over Sagen, at de kan komme til nær- mere Omtale her. 499. Luftspeiling eller H ildring finder Sted, naar Luftlagenes Tæthed i forskjellige Høider afviger meget fra den almindelige. Da Lyset gaar hurtigere gjennem tyndere Luft gud gjennem tættere, vil en Lysstraale i Almindelighed beskrive en