Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
358
OPTISKE FÆNOMENER I ATMOSFÆREN.
Nordlys, der kan være meget sterke. Ogsaa andre Farver sees
undertiden.
De Steder, hvor Nordlyset viser sig hyppigst, ligger i et
Belte, der gaar over Hudsons Bugt, Labrador, Syd-Grønland, Is-
land, Finmarken, det Kariske Hav, det nordlige Sibirien, nordenom
Beringstrædet og det nordlige Amerika. Undertiden ser man
Nordlys samtidig over en stor Del af den nordlige Halvkugle,
som over Nordamerika, Nord-Atlanterhavet, Europa og en Del
af Asien. Nordlys har en sjelden Gang været seet saa langt
Syd som Jamaica og Bombay (19 ° n. Br.), ja endog sydligere
(15 0 11 Br.) som en Lysning over den nordlige Horizont.
Nordlyset har en daglig Periode. Det er gjennemsnitlig hyp-
pigst om Aftenen. Den aarlige Periode i Nordlysets Hyppighed
viser hos os Maxima ved Jevndøgnstiderne, Minima ved Solhvervs-
tiderne. Paa høie nordlige Bredder synes det derimod at have
Maximum ved Vintersolhverv. Nordlysene har en Hyppigheds-
periode paa 10 til 11 Aar, der falder sammen med Solflekkernes.
Efter denne er Aar som 1888, 1899 særlig fattige paa Nordlys
og Solflekker. Samme Perioder har Urolighederne i Jordmagnet-
ismen.
Nordlysets Høide anslaaes til IOO til 150 Kilometer. Men
man har ogsaa seet det, i Polarlandene, meget lavt.
Paa den sydlige Halvkugle sees et lignende Lys, der kaldes
S y d 1 y s. Begge Slags P o 1 a r 1 y s staar i den nøieste Forbindelse
med Jordmagnetismen og med de Forandringer paa Solen, som
giver sig tilkjende i den 11-aarige Solflekperiode. At Polarlysene
eller de Omstændigheder, som fremkalder dem, har Indflydelse paa
Tilstande og Bevægelser i de høiere tynde Luftlag, og derigjennem
paa Veiret, hører ikke til Umulighederne. De Studier, som nu gjøres
af Fysikere over disse Ting, er imidlertid endnu ikke naaede til
at bringe saadan Klarhed over Sagen, at de kan komme til nær-
mere Omtale her.
499. Luftspeiling eller H ildring finder Sted, naar
Luftlagenes Tæthed i forskjellige Høider afviger meget fra den
almindelige. Da Lyset gaar hurtigere gjennem tyndere Luft gud
gjennem tættere, vil en Lysstraale i Almindelighed beskrive en