Meteorologi

OPTISKE FÆNOMENER I ATMOSFÆREN. 359 krum Linie, der bøier sig opad paa Midten, og Øiet vil se en Gjenstand høiere over Horizonten end efter den rette Linie mellem begge. Dette er den almindelige Straalebrydning (Refraktion) i Atmosfæren. Vi ser Himmellegemerne og Horizonten høiere, end de virkelig er. Naar de nederste Luftlag er usædvanlig sterkt opvarmede, og derved udvidede og fortyndede, gaar Lysstraalerne gjennem dem hurtigere end i de overliggende Lag og bliver ligesom Lyd- straalerne (Fig. 97) hule opad. Et Øie ser da en høiere Gjen- stand nedenfor sig (Fig. 97 Øiet i S, Straalerne fYcrS, fS), som i et vandret Speil, og er det den blaa Luft, fra hvilken Straalerne kommer, speiler denne sig som blaat Vand. Saadant finder Sted over ophedede Sandflader og den tørstige Vandrer tror at se en Sjø. Det er under saadanne Omstændigheder, at der ofte danner sig Skypomper (477), idet den varme lettere Luft i de nedre Lag faar Opdrift og bryder sig igjennem de øvre Lag for at søge et Niveau, der svarer til dens ringere Tæthed. Over Havet er undertiden, naar dets Overflade er koldere end Luften, de nederste Luftlag usædvanlig sterkt fortættede i Forhold til de overliggende Luftlag. I saadant Tilfælde vil der fra en Gjenstand kunne naa Lysstraaler ad noget forskjellige Veie til en Iagttagers Øie, og dette vil kunne se Gjenstanden, foruden paa almindelig Maade, flerdobbelt baade opret og omvendt. Ved Luftspeiling kan Isen paa Vandet ligesom taarne sig op til Mure og Borge. Solen, Skibe eller fjerne Fjeldtopper, der ellers ligger under Horizonten, kan vise sig over denne, og Hav- horizonten sees flerdobbelt og bliver aldeles uskikket til at være Grundlinien for Maaling af Solhøider, der skal tjene til at be- regne den paaværende Plads (Stedets Bredde og Længde). 500. Det hvide Sollys forandres noget ved at gaa igjennem Atmosfæren. Mængden af Vanddampe, Støv og fine Skyer har en stor Indflydelse paa den Lethed, med hvilken Sollysets for- skjellige Farver formaar at trænge gjennem Luften fra Himmel- rummet til Jordoverfladen. I Almindelighed gaar de røde Straaler lettest gjennem 2Z\tmosfæren, medens de blaa Straaler har vanske- ligere for at trænge frem. Solen, hvis Lys vi ved Jordoverfladen