Meteorologi

3^0_____________OPTISKE FÆNOMENER I ATMOSFÆREN. kalder hvidt, er derfor ved Atmosfærens øverste Grændse mere blaalig. Sterkest viser Virkningen af de forskjellige Farvers Evne til at trænge gjennem Atmosfæren sig ved Solens Opgang og Nedgang, thi da har Straalerne den længste Vei at tilbagelægge gjennem den. Det er de røde Straaler, som da faar Overvægt over de blaa, og vi faar Morgenrøde og Aftenrøde. Himmelens blaa Farve skyldes Sollys, der reflekteres fra Luften i alle Retninger. Man kalder dette diffus Refleksion (spredt Tilbagekastning). Denne Refleksion af blaat Lys skyldes igjen de overmaade fine Støvdele, som altid svæver i Luften. Grovere Støvdele giver hvidere Himmel. Himmelens Blaa er i Re- gelen sterkest i Zenit. Mod Horizonten er det mere opblandet med Hvidt. Her træffer en Linie fra Øiet flere og grovere Smaa- dele. Det er det reflekterede Lys fra Atmosfæren, som giver det almindelige Dagslys. Himmelens blaa Lys er polariseret i et Plan, som gaar gjennem Solen, sterkest i en Afstand af 90 Gra- der fra denne. At Lyset er polariseret paa denne Maade, stem- mer med den Virkning, som det fine Støv har paa Sollyset. Der findes nogle Punkter paa Himmelen, i hvilket Lyset ikke er polariseret. 501. Lysets Refleksion i Atmosfæren, eller dennes Oplys- ning af Sollyset, er det, som bevirker det, vi kalder Dæmringen, Morgen- og Aftendæmring, der viser sig som et lysende Segment i Luften før Solopgang og efter Solens Nedgang. I Sammenhæng hermed staar ogsaa det, man kalder Purpurlyset. Vi kan følge Gangen i disse Lysvexlinger ved Hjelp af den følgende Figur 99. I denne er Atmosfærens Høide tegnet meget for stor i Forhold til Jor- dens Radius. I alle Figurer gaar Solstraalerne i den Retning, som er betegnet med en Linie, som til Venstre har Tegnet for Solen (en liden Cirkel) og som tangerer Jordens Overflade. Denne er betegnet ved den inderste Cirkelbue. Den yderste Cirkelbue er det høieste Lag i Atmosfæren, som endnu er istand til at reflektere Lys, der kan sandses af et Menneskeøie. Den skyggede Del er Jordskyggen, hvor Jorden stænger for Solstraalerne. Figurerne er lodrette Snit gjennem lagttagelsesstedet O. Jorden er tænkt kugleformet. .Figurerne kan gjælde saavel for Solens Opgang, som for dens