Meteorologi

3Ö2 OPTISKE FÆNOMENER I ATMOSFÆREN. der lyser sterkere end Atmosfæren ovenfor. Det er høiest over Solen og noget lavere i større Afstand fra denne. Naar Solen er sunket nogle Grader under Horizonten, viser der sig i en Høide af omkring 25 ° over dette Baand purpurrøde Farvetoner. Disse breder sig efterhaanden udover og antager, naar Solen er mellem 3V2 og 4V2 Grad under Horizonten, Form af en cirkel- formet Skive med udvisket Rand, der med noget mere end sin øvre Halvdel ligger ovenfor det lyse Baand i Horizonten og lige- som hviler paa dette. Dette er Purpurlyset. Idet det ud- folder sig, oplyses lyse Gjenstande paa Jorden af dette Lys og høie Fjelde viser det man kalder Alpeglød («Alpengliihn»). Kort efter, naar Solen er kommet 6 0 under Horizonten, svinder Purpur- lyset, idet det ligesom synker ned i den lyse laveste Del af Him- melen. Undertiden optræder noget senere det saakaldte andet Purpurlys. Der, hvor Solen om Sommeren ved Midnat ikke synker saa lavt som 60 under Horizonten, kan man se Purpur- lyset mod Nord hele Natten. Seet ud for Retningen af en trang Dal, hvis Lier stænger for Sidelys, kan Purpurlyset vise sig meget pragtfuldt. Purpurlyset fremkommer ved Interferents af Solstraalerne. idet disse gaar forbi og imellem de fine Støvdele, som svæver i de høiere Luftlag i en Høide af 18 til 22 Kilometer. Det var overordentlig pragtfuldt udover Høsten 1883 og Vinteren derefter, efteråt Explosionen af Vulkanen Krakatau i Sunda-Strædet den 26. August havde sendt fine Askedele op i Atmosfæren til en Høide af 30 Kilometer, og dette Støv havde udbredt sig først vestover rundt Jorden og senere mod Polerne i de høiere Luftlag. Samtidig saa man midt paa Dagen i klart Veir en stor Ring omkring Solen i 100 til 20° Afstand fra denne, den saakaldte Bishop’s Ring, der var synlig helt til Juli 1886. De Smaa- dele, som var Aarsag til disse Foreteelser, havde en beregnet Diameter af 0.0018 Millimeter. Naar Solen er sunket til 8 °—90 under Horizonten,. pas- serer Jordskyggens Toppunkt meget raskt gjennem Zenit, tredie Figur. Men Skyggens Grændse er saa udvisket, at man ikke kan se den. Først naar, som i fjerde Figur. Toppunktet d er