Meteorologi

OPTISKE FÆNOMENER I ATMOSFÆREN. 363 naaet langt ned mod den vestlige Horizont, bliver Modsætningen mellem Jordskyggen og den oplyste Del af Atmosfæren saa sterk, at denne træder tydelig frem som et lysende Segment over Solens Plads. Det er Dæmringen. Dette Segment synker efter- haanden dybere og bliver smalere, og forsvinder tilsidst med sin Top under Horizonten, naar Solen er kommet omkring 16 ° under denne. Af Dæmringsbuens Høide (Toppens Høide over Horizonten) kan man beregne Høiden af det øverste Luftlag, som endnu er istand til at reflektere merkbart Lys. Lettest sker dette derved, at man observerer det Klokkeslet, da Dæmringsbuens Top for- svinder under den astronomiske Horizont. I Fig. 100 er O Iagt- tagerens Plads. Den sidste Sol- straale Sba berører Jorden i b og træffer det øverste Luftlag i a. Iagttagerens Horizont er HO. Solens Dybdevinkel under Hori- zonten er HaS. Da HO staar lodret paa Lodlinien OC {C Jor- dens Centrum), og Sa lodret paa Lodlinien bC\ er Vinkelen HaS — S Vinkelen bCO. Denne kalder vi Solens Depression (Nedtrykning) og betegner den ved d. Da Li- nierne ab og aO er Tangenter til Fig. ICO. Cirkelen om (7, der forestiller Jorden, bliver Vinkelen bCa — Vinkelen aCO = ‘/-2 d. Vinkelen bCa i to Halvdele bCf og fCe, bliver hver af disse Vi d. Vi har da, naar vi trækker en Tangent til Jorden gjennem e, der skjærer Tangenten Sba i Punktet f, og naar vi kalder Jordens Radius R og Luftlagets Høide Å, ef = R tang. 1/i d. Da afb staar lodret paa bCf og ef lodret paa aC, er Vinkelen afe = Vinkelen bCe — x/a d og ae = h = ef tang afe = R tang. ‘A d tang. Vs d. Vinkelen d beregnes astronomisk efter det Klokkeslet, da Dæmringsbuen forsvinder. Den er omkring i6°. Sættes Jordens Radius = 6370 Kilometer, saa faar vi h — Deler vi