Meteorologi

364 OPTISKE FÆNOMENER I ATMOSFÆREN. 6370 X tang 4 0 X tang 8 ° = 62.6 Kilometer. En nøiagtigere Ob- servation og Beregning, ved hvilken man tager Hensyn til Straale- brydningen i Atmosfæren, giver h noget mindre. Omkring 60 Kilometer høit ligger det høieste Luftlag, som kan sende reflek- teret Sollys til et Menneskeøie (117). 502. Regnbuen er en Virkning af Solstraalernes Bryd- ning og Refleksion i Vanddraaber i Luften. Den almindelige Regnbue dannes paa den Maade, at Solstraalerne først brydes, idet de gaar ind i Regndraaben, gaar gjennem denne, reflekteres fra dens indre Overflade, gaar atter gjennem Draaben og brydes igjen, idet de gaar ud af den. De Lysstraaler, der falder paa Regndraaben, kommer ud af denne med en Gangforskjel, der bringer dem til at interferere og danne et Spektrum, der har Formen af en Cirkel med Modsols-Punktet til Centrum og med den røde Side yderst (øverst) og den blaa eller violette Side inderst. Naar Regndraabernes Diameter er omkring 1 Millimeter, sees foruden Hovedspektret indenfor dette Spektrer af høiere Orden som farvede Bremme. Hovedregnbuens Radius (Afstand fra Modsolspunktet) er omkring 41 °. Undertiden ser man en anden Regnbue, med Radius 52 ° °S med Farverne i den mod- satte Orden. Denne Regnbue dannes af Straaler, der reflekteres 2 Gange inde i Regndraaben. Regnbuen kan sees om Natten ved Maanelys. Den kaldes da Maane-Regnbue. Denne er svag og de enkelte Farver træder ikke tydelig frem. Regnbuen kan sees ellers overalt, hvor Solen eller Maanen skinner paa faldende Vanddraaber, sotn i Fosser og i Springvand. Jo mindre Vanddraaberne er, desto mindre bliver Regnbuens Radius. De smaa Draaber, der findes 1 Taage, kan give Anled- ning til, at man ser en Regnbue af en egen Art, som kaldes Taage-Buen og som man ser paa Grændsen af en Taagebanke, naar man er inde i Taagen og har Solen i Ryggen. Taagebuen har en Radius af 38 0 og en Bredde af 2 Grader; dens øvre Rand ei rødlig, dens nedre Rand blaalig, ellers er den mat hvid. Sam- tidig med Taagebuen kan man undertiden se sin egen Skygge paa Taagen, med Hovedet omgivet af en cirkelformet Glorie,