Meteorologi

OPTISKE FÆNOMENER I ATMOSFÆREN. 365 inderst blaa, i Midten gul, yderst rød. Dette Syn, som man kan have baade paa Fjeldtopper og paa Havet, kaldes «Brocken- Spøgelset» og den farvede Glorie «Ulloa’s Ring». Af Størrelsen af Farveringenes Radius i Glorien beregner man Vandkuglernes Diameter i Taagen til nogle Hundredels Millimeter. Regnbuens Lys er temmelig sterkt polariseret (ved Refleksion) i et Plan, der gaar gjennem Lysstraalen fra Buen og Solen. 503. De smaa farvede Ringe, som man ser omkring Solen og Maanen, naar der kommer en (lavere) Sky foran dem, skyldes Lysstraalernes Interferents, efterat Lysstraalerne har gaaet igjennem Mellemrummene mellem de Vanddraaber, som danner Skyen. Man faar det samme Billede, naar man ser paa et Lys- punkt gjennem et Glas, hvorpaa der er strøet og heftet fine runde Korn. 504. De store Ringe om Solen eller Maanen, Lys- striber over dem eller til Siderne samt Bisole og Bimaaner frembringes ved Lysstraalernes Brydning igjennem eller Speiling paa Overfladen af de sexkantede Isprismer, som danner de høieste Skyer. Man kan beregne, hvorledes en Lysstraale, som træffer et saadant Prisme (en Iskrystal) afbøies ved Brydning eller ved Speiling fra dets Flader. Eftersom Iskrystallernes Stilling er til en Lysstraale, som træffer den, tager denne forskjellige Veie og kan naa Iagttagerens Øie i forskjellige Retninger. Under for- skjellige Omstændigheder vil saaledes en Iagttager fornemme Lyset fra Iskrystallerne i forskjellige Retninger og vil se forskjel- lige Buer eller Striber. Den hyppigst forekommende Ring er en, som har Solen i Midten, et mørkere Rum mellem Solen og Ringen, i denne lidt rødt Lys inderst og hvidere Lys udenfor. Dens Radius er 22 °. Naar denne Cirkel gjennemskjæres af Lysstriber, der gaar til begge Sider eller opad fra Solen eller Maanen, frem- kaldes paa Krydsningsstederne en forsterket Lysvirkning. Denne er Bisole eller Bimaaner. Bisole kan skinne saa sterkt, at de blænder Øiet.