Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
DE METEOROLOGISKE INSTRUMENTER OG OBSERVATIONER. 33 høieste Temperatur, som det har været udsat for i et vist Tidsrum. Det er et Kviksølvtermometer, der er saaledes ind- rettet, at Kviksølvsøilen paa en eller anden Maade kan dele sig i to Dele. Den Del, som er nærmest Kuglen, trækker sig tilbage mod denne, naar Temperaturen synker. Den yderste Del bliver derimod liggende, og dens ydre Ende viser den høieste Tem- peratur, som Termometret har udvist. Denne Deling af Kviksølv- traaden bevirkes enten derved, at der i Røret tæt udenfor Kuglen er indsat en Splint, som hindrer Kviksølvtraaden fra at trænge ind fra Røret mod Kuglen, naar Kviksølvet trækker sig sammen ved synkende Temperatur, medens den sterke Udvidelseskraft af den i Kuglen værende Kviksølvmængde driver Kviksølvet forbi Splin- ten ud i Røret, naar Kviksølvet udvider sig ved stigende Tem- peratur. Eller Delingen mellem de to Dele af Kviksølvtraaden gjøres ved en Luftblære, der maa være anbragt saa langt fra Kuglen, at den ved lave Temperaturer ikke gaar ned i denne. Maximum-Termometret stilles til Brug paa den Maade, at man holder Instrumentet op og ned med Kuglen nederst. Ved nogle Stød mod et Underlag bringes den ydre løse Del af Kvivsølv- traaden ned mod Kuglen saa langt som muligt. Instrumentet hænges op i vandret Stilling og fæstes i denne. Naar nu Tem- peraturen stiger, drives Kviksølvtraaden frem, og dens yderste Ende viser den stedfindende Temperatur som paa et almindeligt Termometer. Saasnart Temperaturen synker, trækker Kviksølvet sig sammen. Den ydre Del bliver liggende, den indre Del kryber ind mod Kuglen, og mellem begge Dele bliver et aabent Mellem- rum. Den yderste Ende af den ydre Kviksølvtraad vil vise den høieste Temperatur, Termometret har havt. 48. Naar man med et Termometer vil maale Luftens Temperatur, maa det paavirkes af Luften paa en saadan Maade, at det antager dennes Varmegrad kun ved Värme- ledning mellem Luften og Termometret, og ikke er udsat for at optage eller miste Varme ved Straaling. Er et Termometer udsat for Varmestraaling fra Legemer, der er varmere end Luften, opvarmes det, saaledes at det viser en høiere Temperatur end den, Luften har. Staar et Termometer saaledes, at det frit kan 3 — Mohn: Meteorologi.