Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DE METEOROLOGISKE INSTRUMENTER OG OBSERVATIONER.
33
høieste Temperatur, som det har været udsat for i et vist
Tidsrum. Det er et Kviksølvtermometer, der er saaledes ind-
rettet, at Kviksølvsøilen paa en eller anden Maade kan dele sig
i to Dele. Den Del, som er nærmest Kuglen, trækker sig tilbage
mod denne, naar Temperaturen synker. Den yderste Del bliver
derimod liggende, og dens ydre Ende viser den høieste Tem-
peratur, som Termometret har udvist. Denne Deling af Kviksølv-
traaden bevirkes enten derved, at der i Røret tæt udenfor Kuglen
er indsat en Splint, som hindrer Kviksølvtraaden fra at trænge
ind fra Røret mod Kuglen, naar Kviksølvet trækker sig sammen
ved synkende Temperatur, medens den sterke Udvidelseskraft af den
i Kuglen værende Kviksølvmængde driver Kviksølvet forbi Splin-
ten ud i Røret, naar Kviksølvet udvider sig ved stigende Tem-
peratur. Eller Delingen mellem de to Dele af Kviksølvtraaden
gjøres ved en Luftblære, der maa være anbragt saa langt fra
Kuglen, at den ved lave Temperaturer ikke gaar ned i denne.
Maximum-Termometret stilles til Brug paa den Maade, at man
holder Instrumentet op og ned med Kuglen nederst. Ved nogle
Stød mod et Underlag bringes den ydre løse Del af Kvivsølv-
traaden ned mod Kuglen saa langt som muligt. Instrumentet
hænges op i vandret Stilling og fæstes i denne. Naar nu Tem-
peraturen stiger, drives Kviksølvtraaden frem, og dens yderste
Ende viser den stedfindende Temperatur som paa et almindeligt
Termometer. Saasnart Temperaturen synker, trækker Kviksølvet
sig sammen. Den ydre Del bliver liggende, den indre Del kryber
ind mod Kuglen, og mellem begge Dele bliver et aabent Mellem-
rum. Den yderste Ende af den ydre Kviksølvtraad vil vise den
høieste Temperatur, Termometret har havt.
48. Naar man med et Termometer vil maale Luftens
Temperatur, maa det paavirkes af Luften paa en saadan
Maade, at det antager dennes Varmegrad kun ved Värme-
ledning mellem Luften og Termometret, og ikke er udsat for
at optage eller miste Varme ved Straaling. Er et Termometer
udsat for Varmestraaling fra Legemer, der er varmere end Luften,
opvarmes det, saaledes at det viser en høiere Temperatur end
den, Luften har. Staar et Termometer saaledes, at det frit kan
3 — Mohn: Meteorologi.