Meteorologi

DE METEOROLOGISKE INSTRUMENTER OG OBSERVATIONER. 41 80 Centimeter langt og tilsmeltet i den ene Ende, fyldte det med Kviksølv, lukkede, med en Finger f. Ex., for den aabne Ende, vendte Røret om og bragte den nedre Ende ned under Kviksølv i en større Skaal. Naar han nu tog Fingeren bort, viste det sig, at Kviksølvet ikke længer vilde fylde hele Røret; det sank, en Del flød ud i Skaalen, og Kviksølvets Top i Røret blev staaende i en Høide over Kviksølvets Overflade i Skaalen, der var omkring 76 Centimeter. Over Kviksølvtoppen var nu aabenbart et Rum, der var frit for Luft. Det har faaet Navn af Toricelli’s tomme Rum eller Vakuum. Fig. 13 3 viser Resultatet af et saadant Experiment. ab er Toricellis Vakuum. Kviksølvsøilen bd inde i Røret holdes aabenbart løftet af noget. Dersom Røret var aabent oventil som ved a‘, vilde Kviksølvet inde i Røret ved d og uden- for samme ved c staa i samme Høide (Niveau- flade). I det lukkede Rør er der over Kvik- sølvsøilen ingen Luft, i det aabne Rør er der Luft. I det aabne Rør trykker Luften paa Grund af sin Tyngde paa Tversnittet d, lige- som paa den ydre Kviksølvflade c. I det lukkede Rør trykker ikke Luft, thi saadan er der ikke, men Kviksølvsøilen bd paa Grund af sin Tyngde paa Tversnittet d. Vi slutter deraf, at Luftens Tryk paa Tversnittet d er ligesaa stort som Trykket af Kviksølvsøilen bd, og dette Tryk giver os et Maal for Lufttrykket. Kviksølvsøilen bd bæres af det Lufttryk, som virker paa Kviksølvets ydre Flade, cc. Dette Tryk gaar igjennem hele Kviksølvmængden i Skaalen og trykker i Tversnittet d ligesaa sterkt opad, som Kviksølvsøilen bd trykker nedad. Det er det samme, hvor stor ellers det indre Tversnit (Kaliber) af Røret er, eller om Røret ikke staar lodret, men Høiden af Toppen b over Kviksølvfladen i d eller c maa maales langs Lodlinien, eller Niveauforskjellen mellem b og c er det rette Maal for den trykkende eller baarne