Meteorologi

DE METEOROLOGISKE INSTRUMENTER OG OBSERVATIONER. 45 skal have sin rette Længde ved o °, vil altid Barometerstanden blive for høi, naar Temperaturen er over o°, og for lav, naar den er under O°. I første Tilfælde bliver Rettelsen til o° at trække fra den observerede Barometerhøide, i sidste Tilfælde at lægge til. I Tab. II i Slutningen af Bogen finder man Reduktionen til o° for forskjellige Barometerhøider og Temperaturer for Kviksølvbarometer med Messingskala. Tabellens Brug oplyses bedst ved følgende Exempler: Barometrets Termometer Aflæst Barometerhøide Reduktion til o° . 10° 755.2 mm. — 1.2 » 20.°5 743.7 mm. — 2.5 » -5° 700.5 mm. -|- 0 6 » Barometerhøide ved o° 754.0 mm. 741.2 mm. 701.1 mm. 59. Et Barometer, som opfylder de ovennævnte Betingelser for en nøiagtig Iagttagelse og Beregning af Barometerhøiden ved o°, kaldes et Normal-Barometer, Andre Barometre, med hvilke man ønsker at faa nøjagtige Iagttagelser, maa sammen- liernes med et Normalbarometer. Man vil da i Almindelighed O finde en Forskjel mellem den til o° reducerede Barometerhøide, som Normalbarometret giver, og den, som det andet Barometer giver for det samme Tidspunkt. Denne Forskjel benyttes da som Rettelse for den sidste til Normalbarometrets Barometerhøide. Ved et godt Barometer er denne Korrektion til Normalbarometret lige stor for alle Barometerhøider. Den kaldes derfor den kon- stante Korrektion. Den har sin Aarsag i forskjellige Om- stændigheder, saasom Skalaens ikke ganske rigtige Stilling, Kapil- laritetens Virkning, en Feil ved Barometrets Termometer, lidt Luft i det Toricelliske Vakuum, m. fl. 60. Forskjellige Former af Barometret. Et Barometer kan være konstrueret paa forskjellige Maader, og foruden Kvik- sølvbarometre har man andre Apparater til at maale Luftens Tryk. Skalaen paa et Barometer kan være inddelt paa forskjellig Maade. I de fleste Lande bruges metrisk Maal, og Barometer- høiden maales i Millimeter. Dette Maal er brugt i denne Bog.