Meteorologi

68 DE METEOROLOGISKE INSTRUMEMTER OG OBSERVATIONER. atter naaes med opadgaaende Temperatur. Man iagttager, hvad Termometret viser i det Øieblik, Duggen først viser sig, og i det Øieblik, da den svinder bort. Er disse Aflæsninger lidt forskjel- lige, tager man Middeltallet af dem som det sandsynligste Dug- punkt. Af Dugpunktet kan man af Tabellen udtage Damptrykket. Ex. i. Dugpunkt 12 °; Damptryk 10.4 mm. Er samtidig Luftens Temperatur 15 °, det dertil svarende Maximumstryk 12.7 mm., bliver den relative Fugtighed — eller 82 Procent. Vanddampenes Vægt pr. m.3 ved 15 0 bliver 10.4 Gram og Maximumsmængden 12.7 Gram; = 82 Procent. Ex. 2. Dugpunkt — 150; Damp- tryk 1.5 mm. Lufttemperatur —12 °. Maximumstryk af Damp ved — 120 er 1.9 mm. Relativ Fugtighed ~ eller 79 Procent. Veiningsmethoden og Dugpunktsmethoden er ikke skikkede til at finde Luftens Fugtighed i den meteorologiske Praxis, om de end er de nøjagtigste. Til almindelige Observationer bruger man de to Instrumenter, som nu skal beskrives. 81. P s y k r o m e t r e t. To Termometre, der er ganske lig hinanden, opstilles ved Siden af hinanden i en indbyrdes Af- stand af 10 til 20 Centimeter paa samme Maade som et Termo- meter, der skal maale Luftens Temperatur (48—53). Fig. 11. Det ene Termometer er bestemt til at maale Luftens Temperatur og har blank Kugle. Det kaldes det tørre Termometer. Det andet Termometers Kugle er omgivet af et paa samme stramt siddende enkelt Lag af tyndt Tøi, der let indsuger Vand, og som under Observation er vaadt eller belagt med en tynd Hinde af Is. Dette kaldes det vaade Termometer. Vandet eller Isen paa den vaade Kugle fordunster. Den hertil nødvendige Varme tages først fra Termometerkuglen, og det vaade Termometer synker under Luftens Temperatur, som det tørre Termometer udviser. Saasnart denne Forskjel mellem begge Termometres Varmetilstand er indtraadt, finder samtidig to Virksomheder Sted ved den vaade Kugle. Paa den ene Side leverer Kuglen Varme til den fortsatte Fordunstning, og paa den anden Side strømmer Varme fra den varmere Luft til den koldere Kugle og giver sit Bidrag til Fordunstningsvarmen. Med den fortsatte Fordunstning og Afkjøling fylder Luftlaget nærmest den