Meteorologi

86 DE METEOROLOGISKE INSTRUMENTER OG OBSERVATIONER. Ved dette Skjøn har man den Fordel, at man kan tage til Hjelp for sin Bedømmelse af Vinden dens Virkning i flere Hen- seender paa en Gang, paa Følelsen, paa Trær, paa Røg, paa en Vimpel, paa Sjøens Overflade og lignende, og derved faa et ret sikkert Maal for Vindens Styrke paa Stedet og den omliggende Del af Jordoverfladen. 103. Til at udtrykke Resultatet af Iagttagerens Bedømmelse af Vindens Styrke bruges forskjellige Skalaer. Nu for Tiden benyttes næsten udelukkende de to Skalaer, som kaldes Land- Skalaen og Beaufort-Skalaen eller Sjø-Skalaen (S. 87), den sidste først opstillet af den britiske Admiral Beaufort. Land- Skalaens Tal, der gaar fra o til 6, er omtrent svarende til Halv- parten af Beaufort-Skalaens, der gaar fra o til 12. Landskalaen henviser til Vindens Virkninger paa den faste Jord, Beautort-Skalaen til Fart og Seilføring for et Linieskib eller en Fregat fra Midten af den første Halvdel af det 19. Aarhundrede, klos Bidevind, godt fuldt Seil. De nu brugelige dobbelte Mersseil indfører heri til- svarende Betegnelser. De til Vindstyrke Skalaerne svarende Vind- hastigheder er fundne efter talrige Forsøg. Af disse er nogle gjort paa norske Stationer, navnlig Fyr-Stationer. Paa Sjøen er man mere vant til friske og sterke Vinde end paa Land, og en Sjømand sætter gjerne et mindre Tal for en vis Vindstyrke end en Landmand. Vindstyrke-Skalaernes Tal følger nogenlunde Vindens Hastighed, ikke dens Tryk. Kolde Vinde er man til- bøielig, paa Grund af den bidende Sno, som man føler, til at give en større Styrkegrad end den, der svarer til deres Hastighed. Vindstyrken 6 efter Land-Skalaen har man kun yderst sjelden Brug for, selv 5 forekommer tillands meget sjelden. «Storm» begynder tillands med Vindhastigheden 15 m. p. S., til Sjøs neppe før med Vindhastigheden 20 m. p. S. Er Vinden byget, skrives Bygernes Styrke efter Vindstyrken med en Streg imellem. F. Ex. Land-Skala 3—4: Frisk med sterke Byger. 104. Ombord i et Skib, som er i Fart, vil man føle Vinden i en anden Retning og med en anden Styrke, end den virkelig har. Et Skib seiler f. Ex. (Fig. 25) i Retningen ab med en Fart af 10 Kvartmil i Timen (10 Knob) eller 5.2 Meter pr.