Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DE METEOROLOGISKE INSTRUMENTER OG OBSERVATIONER.
85
1OO. Vindens Hastighed m aal es med Kilometer i Timen
eller Meter i et Sekund eller engelske Mil i Timen (miles an hour).
Meter i et Sekund (m. p. S.) giver den bedste Forestilling om
Hastigheden.
1 Kilometer i Timen svarer til 0.278 Meter pr. Sekund.
i eng. Mil —»— —»— 0.447 —— —»—
101. Til at maale Vindens Tryk bruger man en Plade,
der staar paa en Vindfløj, saaledes at den altid vender ret mod
Vinden. Bag Pladen er der en eller flere Fjære, der sammen-
trykkes eller bøies desto mere, jo større Vindens Tryk paa Pladen
er. Af det Stykke Vei, som Pladen flyttes fra det Punkt, hvor
den staar, naar det er Vindstille, kan man finde Vindens Tryk
paa Pladen. Det maales i Kilogram paa en Kvadratmeter eller
engelske Pund paa en Kvadratfod. Forsøg har vist, at Vind-
trykket forholder sig som Kvadratet af Vindhastigheden. Den
dobbelte Vindhastighed giver det firedobbelte Vindtryk, den tre-
dobbelte Hastighed det nidobbelte Tryk o. s. v. Virkningen af
Vinden og Størrelsen af dens Tryk paa en Gjenstand er i saa
høi Grad beroende paa Gjenstandens Form og Stilling mod Vinden,
at der ikke kan gives bestemte Regler for at finde den. En
firkantet Skive og en rund Skive af samme Fladeindhold har
ikke samme Vindtryk med samme Vindhastighed og samme Held-
ning mod Vinden.
Vindtrykmaalerens Trykbestemmelser kan derfor aldrig blive
andet end relative. De kan sammenlignes indbyrdes for samme
Instruments Vedkommende, men man tør ikke lade dem gjælde
for et andet Instrument med en Plade af en anden Form og
Størrelse og Stilling af Pladen mod Vinden. I Ingeniørviden-
skabens Praxis gjør man derfor rettest i at anstille specielle
Iagttagelser for de paakommende Tilfælder istedetfor at regne
efter teoretiske Formler.
102. Apparaterne til at maale Vindens Hastighed eller Styrke
er forholdsvis kostbare, og det er mangesteds vanskeligt at finde
en tilstrækkelig aaben og fri Plads til at sætte dem op paa.
I den meteorologiske Praxis nøier man sig derfor ofte med at
observere Vindens Styrke efter Skjøn.