Meteorologi

84 DE METEOROLOGISKE INSTRUMENTER OG OBSERVATIONER. Axe igjennem dens øvre Kant. Naar Luften er stille, hænger Pladen lodret. Naar det blæser en Vind, løftes Pladen desto mere, jo sterkere Vinden er, og Udslaget maales paa en Grad- bue med Stifter, der betegner de forskjellige Vindhastigheder eller Vindstyrker. Det hele Apparat staar paa en Vindfløi, som altid holder Pladens Omdreiningsaxe tvers mod Vinden. 99. Naar Vinden blæser henover et lodret, aabent Rør, Fig. 24. fortyndes Luften i Røret og det desto mere, jo større Vindens Hastighed er. Der opstaar en Sugning af Luft opad i Røret. Denne Sugning benyttes ved Hageman n ’ s Anemometer til at maale Vindhastig- heden. En Rørledning forbinder Vindrøret med en Klokke, der er indrettet som et Gasometer, og som, naar den løftes eller sænkes, sætter en Viser i Bevæ- gelse. Denne Vindmaalers store Fordel ligger deri, at Røret med den aabne Spids forholdsvis let kan opstilles paa et Sted, hvor Vinden virker frit. Naar Vinden blæser ind mod den aabne Munding af et Rør, der paa et andet Sted af Røret er afsperret, fremkommer et Overtryk i Røret. Et hævertformet Rør (Fig. 24) med en Vædske, f. Ex. Vand, som Af- sperringsmiddel mellem begge Rørets Arme, aabent i begge Ender, med den ene Rørende bøiet til at fange Vind og den anden frit udsat for Vinden til at suge og fortynde Luften, giver en meget god Vindmaaler. Man observerer, idet man holder den førstnævnte Ende ret mod Vinden, hvor meget høiere Vædsken staar i den fra Vinden vendende Arm end i den mod Vinden vendende. Den Skala, hvorpaa man maaler denne Høideforskje], kan man inddele saaledes, at den umiddelbart maaler Vindens Hastighed eller Vindstyrken eller Vindens Tryk. Den er flytbar,, saaledes at man stiller dens Nulpunkt i Høide med Vædskens Niveau i den Arm, som er nærmest Vinden. Da Instrumentet nærmest maaler Vindens Tryk, bliver de Tal paa Skalaen, som maaler Vindens Hastighed, proportionale med Kvadratroden af Vædskens Høider (101).