Meteorologi

DE METEOROLOGISKE INSTRUMENTER OG OBSERVATIONER. 83 kaldes Instrumentets Friktionsfaktor, der nærmere betegnet er den mindste Vindhastighed, som skal til for at sætte Instrumentet i Bevægelse. Denne Friktionsfaktor er omkring 1 Meter pr. Sekund. Instrumentet er forresten indrettet saaledes, at Axen og Korset dreier sig frit rundt, naar der ikke registreres. Med en Skrue kan man stille Viseren paa det Tal paa Skiven, som udtrykker Friktionsfaktoren, holde Instrumentet op i Vinden og lade det gaa rundt. Idet man begynder at tælle Sekunderne efter et Ur, trykkes paa en Knap, der bringer Tælle- verket ind paa en Skrue uden Ende paa A Omdreiningsaxen, og Registreringen be- r^|\ gynder, Viseren flytter sig til større og [| 1 JfKa større Tal. Idet man tæller 30 Sekunder i (75 Slag af et Lommeur), slippes Knappen, og Registreringen ophører. Korset gaar UWF rundt, uden at Tælleverket bevæges. Man læser af paa Skiven Vindens Hastighed i Meter pr. Sekund. Indstillingen og Aflæs- ningen kan gjøres i Lys og hvorsomhelst, men selve Registreringen kan foregaa i Mørke og paa et for den fulde Vind ud- J sat Sted. Robinsons Anemometer ligesom de H andre Vindmaalere prøves paa den Maade, at man i ganske stille Luft bevæger selve Fig. 23. Instrumentet gjennem Luften og maaler dets Hastighed. To saadanne Experimenter med en liden og en stor Hastighed er nødvendige og tilstrækkelige til at beregne For- holdet mellem Vindhastigheden og Kuglecentrernes Hastighed samt Friktionsfaktoren. Man kan gjøre disse Prøver paa forskjellige Maader. Ved at kjøre med Apparatet i stille Veir, ved at sætte det inde i et Værelse paa Enden af en Bom, som man svinger rundt som i Karruse], eller ombord i et Dampskib i ganske stille Veir og Farten maalt ved Loggen. 98. Wilds Vindstyrke-Tavle (Fig. 23) bestaar af en firkantet, let Metalplade, der kan dreie sig om en horizontal