Automobilet og dets Behandling
2. Del Automobilets Vedligeholdelse

Forfatter: Fritz Schmitto

År: 1919

Forlag: Motors Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave

Sider: 272

UDK: 629.113 Schm TB GL

DOI: 10.48563/dtu-0000124

Med 125 Illustrationer i Teksten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
60 at dette Stof ad Aare, naar Erfaringerne under Verdens- krigen kan udnyttes i det fredelige Liv, vil komme til at spille en meget stor Rolle som Driftsmiddel baade for stationære og for transportable Motorer. Med Sprit som Brændselsstof har vi herhjemme under Krigen haft Lejlighed til at stifte nærmere Be- kendtskab. Paa samme Maade og af samme Grunde som med Benzol har der i Tyskland og Frankrig for flere Aar siden været foretaget omfattende Forsøg med Drift af Motorer med Sprit. Det behøver ikke nærmere at frem- hæves, hvor stor Betydning det vilde have, hvis man kunde erstatte Benzinen med Sprit, som er et Land- brugsprodukt og som saadant et Hjemlandsprodukt i alle Kulturstater. De tekniske Vanskeligheder er forlængst overvundne; men indtil Verdenskrigen bragte Benzin- priserne op paa en abnorm Højde, var de økonomiske Hindringer nærmest uoverstigelige. Sprit er en farveløs Vædske, som ved 15° C. har en Vægtfylde af 0,79. Den er i Modsætning til de tidligere omtalte Brændselsstoffer ikke nogen ren Kulbrinte, idet den indeholder en forholdsvis ringe Mængde Ilt. Dens kemiske Formel skrives C2H6O, d. v. s. til to Atomer Kulstof hører seks Atomer Brint, men kun et Atom Ilt. Naar Spritten forbrænder, foregaar det efter Formlen: C2H6O + 6 O = 2 CO2 + 3 H2O Sprit Ilt Kulsyre Vand Heraf kan man regne ud, at der til Forbrænding af et Kilogram Sprit behøves 7,39 kg atmosfærisk Luft, altsaa betydelig mindre end til Forbrænding af et Kilogram Benzin, hvortil der teoretisk medgik 15,3 kg Luft. Sprittens Indhold af Ilt bevirker en betydelig Ned- sættelse af dens Brændselsværdi, idet den Del af Kul- brinten i Spritten, som er forbunden med Ilten, paa en vis Maade kan betragtes som allerede brændt. Sprittens Brændselsværdi er da kun omtrent 6000 Kalorier imod ca. 10500 Kai. for Benzin, 10300 Kai. for Petroleum og 9600 Kai. for Benzol. Til Gengæld er Virkningsgraden (den termiske Nyttevirkning) af en Spritmotor (38 %) omtrent dobbelt saa stor som af en Benzinmotor (20 %). Denne store Nyttevirkning gør sig dog kun gældende, naar Motoren er konstrueret med den høje Kompression, som Spritdriften tillader; men da man i Almindelighed