Automobilet og dets Behandling
2. Del Automobilets Vedligeholdelse
Forfatter: Fritz Schmitto
År: 1919
Forlag: Motors Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave
Sider: 272
UDK: 629.113 Schm TB GL
DOI: 10.48563/dtu-0000124
Med 125 Illustrationer i Teksten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
60
at dette Stof ad Aare, naar Erfaringerne under Verdens-
krigen kan udnyttes i det fredelige Liv, vil komme til
at spille en meget stor Rolle som Driftsmiddel baade
for stationære og for transportable Motorer.
Med Sprit som Brændselsstof har vi herhjemme
under Krigen haft Lejlighed til at stifte nærmere Be-
kendtskab. Paa samme Maade og af samme Grunde som
med Benzol har der i Tyskland og Frankrig for flere Aar
siden været foretaget omfattende Forsøg med Drift af
Motorer med Sprit. Det behøver ikke nærmere at frem-
hæves, hvor stor Betydning det vilde have, hvis man
kunde erstatte Benzinen med Sprit, som er et Land-
brugsprodukt og som saadant et Hjemlandsprodukt i alle
Kulturstater. De tekniske Vanskeligheder er forlængst
overvundne; men indtil Verdenskrigen bragte Benzin-
priserne op paa en abnorm Højde, var de økonomiske
Hindringer nærmest uoverstigelige.
Sprit er en farveløs Vædske, som ved 15° C. har en
Vægtfylde af 0,79. Den er i Modsætning til de tidligere
omtalte Brændselsstoffer ikke nogen ren Kulbrinte, idet
den indeholder en forholdsvis ringe Mængde Ilt. Dens
kemiske Formel skrives C2H6O, d. v. s. til to Atomer
Kulstof hører seks Atomer Brint, men kun et Atom Ilt.
Naar Spritten forbrænder, foregaar det efter Formlen:
C2H6O + 6 O = 2 CO2 + 3 H2O
Sprit Ilt Kulsyre Vand
Heraf kan man regne ud, at der til Forbrænding af et
Kilogram Sprit behøves 7,39 kg atmosfærisk Luft, altsaa
betydelig mindre end til Forbrænding af et Kilogram
Benzin, hvortil der teoretisk medgik 15,3 kg Luft.
Sprittens Indhold af Ilt bevirker en betydelig Ned-
sættelse af dens Brændselsværdi, idet den Del af Kul-
brinten i Spritten, som er forbunden med Ilten, paa en
vis Maade kan betragtes som allerede brændt. Sprittens
Brændselsværdi er da kun omtrent 6000 Kalorier imod
ca. 10500 Kai. for Benzin, 10300 Kai. for Petroleum og
9600 Kai. for Benzol. Til Gengæld er Virkningsgraden
(den termiske Nyttevirkning) af en Spritmotor (38 %)
omtrent dobbelt saa stor som af en Benzinmotor (20 %).
Denne store Nyttevirkning gør sig dog kun gældende,
naar Motoren er konstrueret med den høje Kompression,
som Spritdriften tillader; men da man i Almindelighed