Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

— 288 — III. Om nogle andre Midler til Konkurrenceevnens Udvikling, som har været nævnt i dette Værk. For de fleste af de Spørgsmaals Vedkommende, som kunde være behandlet her, er der kun Anledning til at henvise til de Beskrivelser og Undersøgelser, som er givne andetsteds i dette Arbejde. Hver Gang vi har undersøgt Statsmagtens Rolle overfor de Institutioner, der er beskrevne som Eksemp- ler, har vi samtidig angivet den Del af Arbejdet, der tilfaldt det private Initiativ, enten Enkeltmands eller Foreningers. Ved hvert Skridt finder vi vore Anskuelser bekræftede om den gjensidige Forstaaelse og det nødvendige Samarbejde, som maa være det bærende Grundlag for Forholdet mellem det private Initiativ og Statsmyndighederne. Jeg skal endnu blot standse et Øjeblik ved to Spørgsmaal, fordi det ved første Blik kunde se ud, som det private Initia- tiv dér havde lidet at gjøre; det er Reguleringen af Konkur- rencen og af de Bestillinger paa Arbejde, som udgaar fra de offentlige Myndigheder. Grundlaget for Reguleringen af Forholdet mellem Haand- værkerne indbyrdes og deres Publikum maa aabenbart bestem- mes ved Lov. Der maa være Love for Industri og Han- del, særlig for at regulere Konkurrenceretten (se S. 230 o. flg). Men naar disse Love findes, hvem skal saa sørge for, at de virkelig gjennemføres i Praksis? Med andre Ord: hvem skal være HandeJspoliti? Jeg har allerede bemærket, at paa dette Omraade beror selve Lovens Værd paa Straffemidlernes Værd og Virkeevne. Men Straffene efter Loven er i Virkeligheden kun en lille Brøkdel af Lovens Gjennemførelse; det Antal Tilfælde, som overhovedet kan komme for Domstolene, er begrænset; der trænges altsaa til forebyggende Foranstaltninger — til en Agi- tation. der har Overtalelse til Formaal. Hvem skal man nu faa til at udføre dette Hverv? Em- bedsmændenes Antal kan ikke forøges i det uendelige; man kan ikke sætte den ene Halvdel af et Lands Borgere til at passe paa eller angive den anden Halvdel. Vi har set, al den tyske Lov af 27. Maj 1896 giver de paagjældende faglige Fore- ninger Myndighed til at optræde som Anklagere for Retten i