Vejledning i Telegraf- og Telefonteknik
Til brug ved Statstelegrafvæsenets Eksamenskursus

I2Ö bevæges i vandret Retning ved Hjælp Tænkes Ankeret ved Bevægelse Ender af Elektromagnetkærnerne er nordmagnetiske, idet de er fast forbundet med Staalmagnetens Nordpol. Ankeret er fastgjort drejeligt om en lodret Tap t i en Udskæ- ring i Staalmagnetens Sydpol S, medens dets frie, sydmagnetiske Ende 5’ befinder sig mellem Elek- tromagnetens nordmagnetiske Pol- sko n og ri, der rager op gen- nem Relæets Metaldæksel; Pol- skoene er fastgjort til Elektro- magnetkærnerne ved Skruer, som gaar ned gennem langagtige Huller i Polskoene, saaledes at der til- lades en ringe Forskydning af disse, hvorved deres indbyrdes Af- stand kan reguleres. Til Ankeret er endelig fast- gjort en Metalforlængelse F, hvis Bevægelser begrænses af Agat- Rokontakten r og Skrivekontakten 5, hvilke begge er indstillelige og fastgjort til en Slæde M, der kan ' en Reguleringsskrue R. Slæden indstillet saaledes, at det befinder sig midt imellem Polskoene n og ri, vil det, naar der ikke pas- serer Strøm gennem Vindingerne, være i Ligevægt, idet det tiltrækkes lige stærkt af n og ri. Sendes der nu »Kobberstrøm« gennem Vindingerne (altsaa i den ved Pilene angivne Retning paa Fig. 162), vil Nordmagnetismen i n forstærkes, medens den svækkes i ri. Ankeret vil derved tiltrækkes stærkest mod n, hvorved Forlængelsen F bringes i Kontakt med Skrivekontakten saa at Strømmen kan sluttes i det med stiplede Linier viste sekundære Strømløb. Naar der imidlertid derefter sen- des »Zinkstrøm« (i den modsatte Ret- ning) gennem Relæet, bliver det om- vendte Tilfældet, idet Nordmagnetis- tz; Ankeret tiltrækkes derved men i ri forstærkes, medens den svækkes stærkest mod og Lokalkredsløbet brydes, idet Ankerforlængelsen føres over mod Rokontakten.