Vejledning i Telegraf- og Telefonteknik
Til brug ved Statstelegrafvæsenets Eksamenskursus
Forfatter: Telefrafdirektoratet
År: 1915
Forlag: H. D. Heimann
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 145
UDK: 621.39
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
127
Som Vækkeapparat anvendes hyppigt det<paa Fig. 163 viste Vcekker-
galvanoskop. Dette Apparat bestaar af en vandret, buet Magnet N—S, der
befinder sig i Hulrummet af en Traadrulle
Vækk er-
galvano-
skopet.
T med vandrette Vindinger; til Magneten
er fastgjort en Viser V, der peger paa en
inddelt Skala; naar Viseren som Følge af
Strømmen gennem Vindingerne slaar ud til
den ene eller den anden Side, støder den
imod en af de to Bladfjedre f hvis Afstand
fra Viseren kan reguleres ved Hjælp af
Skruerne De indbyrdes forbundne Blad-
fjedre staar i Forbindelse med den ene af
de to bagerste Klemskruer, medens Viseren
(Magneten) er i ledende Forbindelse med
den anden; naar der til disse Klemskruer
føres Forbindelser fra et sekundært Kreds-
løb, i hvilket f. Eks. en galvanisk Vækker
Fig. 163.
er indskudt, vil dette Kredsløb sluttes, idet Viseren under Udslaget berører
en af Bladfjedrene. Vækkergalvanoskopet kan ligesom Milliammetret kort-
sluttes, naar Klemskruerne L og y forbindes direkte ved Indsætning af en
Metalprop i Hullet H.
Duplekstelegrafering.
I Analogi med, hvad der tidligere er omtalt ved Dupleks paa Telefon-Du plekstele-
ledninger (se Side 97), kan man paa en Telegrafledning enten etablere ét Sraferin&-
Telegrafkredsløb ad Gangen, hvilket betegnes Simplekstelegrafering, eller
samtidig to
Telegraf kredsløb gennem samme Ledning; saa-
dan Dobbelttelegrafering kaldes Telegraf-
dupleks eller Telegraf dip leks, eftersom
den foregaar i modgaaende eller samme
Retning; Kombination af Dupleks og
Dipleks kaldes Kvadrupleks.
Her i Landet anvendes dog
Duplekstelegrafering, der i Reglen
ordnes efter den saakaldte Brometode.
Lad os tænke os en Strømkreds som
vist i Fig. 164 (Whe ate stone s Bro) og lad
os derefter søge Betingelsen for, at der
ikke gaar nogen Strøm gennem Ledningen
B—D. I saa Fald maa Spændingerne i B og D være ens. Benævnes Spæn-
dinger P, Strømstyrker i og Modstande r som antydet paa Fig. 164, haves:
eller endog flere
Fig. 164.
kun
an-i
= z2.r2.
p3 = . /-3 = 4 . r4, hvoraf
^1*^1 ^2 • ^2
h • r3 ~ h • P