Vejledning i Telegraf- og Telefonteknik
Til brug ved Statstelegrafvæsenets Eksamenskursus

Forfatter: Telefrafdirektoratet

År: 1915

Forlag: H. D. Heimann

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 145

UDK: 621.39

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 170 Forrige Næste
8 elektrisk Strøm, er tilvejebragt, skal strøm- Uanset, paa hvilken Maade den Spændingsforskel, som betinger en vi i det følgende omtale de Forhold, hvoraf den elektriske Strøms Styrke er afhængig. Naar to Beholdere^ og B, (Fig. 12), som er fyldt med Vand til forskellig Højde, forbindes ved en Rørledning, vil den Vandmængde, som i en Tids- enhed — f. Eks. i Sekund — gennem- strømmer ethvert Tværsnit af Led- ningen, være desto større, jo større Højdeforskellen er mellem Vandoverfladerne i A og B, og jo bedre For- bindelsesrøret tillader Vandets Gennemstrømning, hvilket afhænger af dets Vidde, Form, Rørvæggens Glathed etc. Paa samme Maade vil Forholdet stille sig med den elektriske Strøm, der gennemstrømmer en Leder: Strømstyrken, hvorved forstaas den Elektri- citetsmængde, der i en Tidsenhed gennemstrømmer ethvert Tværsnit af Le- deren, vil være desto større, jo større Spændingsforskellen mellem Lederens Ender — den elektromotoriske Kraft — er, og jo bedre Lederen tillader Elek- tricitetens Gennemstrømning, eller, hvad der er ensbetydende dermed, jo mindre dens Ledningsmodstand er. Og endvidere: saalænge Hanen H er lukket, findes der vel en Tryk- forskel, svarende til Højdeforskellen F, men ingen Vandstrøm; svarende hertil vil den elektromotoriske Kraft først frembringe elektrisk Strøm, naar det elektriske Kredsløb sluttes. Lednings- Ledningsmodstand er, som vi ovenfor har set, den Hindring, som frem- modstand. byder sig for Strømmens Forplantning gennem en Leder. Jo mindre denne Modstand er, desto bedre tillader den Strømmens Forplantning: desto større er altsaa dens Ledningsevne. Naar Modstanden kaldes r, har vi derfor i — et Udtryk for Ledningsevnen. Da en Leders Modstand foruden at være afhængig af det Stof, hvoraf Lederen er dannet, er desto større, jo længere den er, men desto mindre, jo større dens Tværsnit gøres, vil vi i Udtrykket R — c & have en Formel for Modstanden R, naar L er Lederens Længde, a dens Tværsnit og c en Konstant, som afhænger af Lederens Materiale. Maales L i Meter og a i mm2, har vi R = c, naar L er — 1 Meter og a = i mm2. Konstanten, som kaldes Stoffets specifike Modstand, er altsaa defineret som Modstanden i en Ledning med Længde 1 Meter, Tværsnit i mm2 og dannet af dette Stof. Som Modstandsenhed ved Maalinger og Beregninger benyttes 1 Ohm (betegnet co), som er Modstanden i en 1,063 Meter lang Kvægsølvsøjle, hvis Tværsnit er 1 mm2, og hvis Temperatur er o°C. 1 Million Ohm kaldes i Megohm (Q).