Vejledning i Telegraf- og Telefonteknik
Til brug ved Statstelegrafvæsenets Eksamenskursus

21 det Antal Kraftlinier, det sekundære Kredsløb omslutter, til o; der indu- ceres derfor i dette atter en kortvarig Strøm, som skaber Kraftlinier med samme Retning som Primærstrømmens, □ : den inducerede Strøm har samme Retning som Primær strømmen. Den inducerede Strøm faar altsaa modsat Retning af Primærstrømmen, naar denne sluttes (eller forstærkes), men samme Retning som Primærstrøm- men, naar denne afbrydes (eller svækkes). Styrken af den inducerede Strøm er desto større, jo større Forandringen af Primærstrømmens Magnetfelt og Antallet af sekundære Vindinger er, samt jo mindre Afstanden er mellem det primære og det sekundære Kredsløb. Ønsker man at drage Fordel af den inducerede Strøm, opvikler man derfor det sekundære Kredsløb i talrige Vindinger paa samme Spole som den, hvorpaa de primære Vindinger er opviklet (Elektromagneten), saaledes at Afstanden mellem de to Kredsløb bliver den mindst mulige. Naar Strømstyrken i en Leder forandres, vil Forandringen i dens Mag- netfelt ikke blot inducere elektromotorisk Kraft i en anden Leder, men ogsaa i selve Lederen saaledes, at den inducerede elektromotoriske Kraft søger at modvirke Forandringen. Sluttes Strømmen i en Leder, vil der altsaa i denne induceres en kortvarig Strøm, der har den modsatte Ret- ning af Hovedstrømmen; det vil derfor vare et Øjeblik, inden denne naar sin fulde Størrelse. Afbrydes Hovedstrømmen, induceres en Strøm, der er ensrettet med denne, hvilket bevirker, at Lederen ikke bliver fuldstændig strømløs i samme Øjeblik, Hovedstrømmen afbrydes. Denne Induktionsvirkning kaldes Selvinduktzon. Jo stærkere Strømmen er, desto stærkere bliver Selvinduktionen, naar Strømmen sluttes eller bry- des. Medens den er ringe i retlinede Ledere, vil den være betydelig, naar Lederen er viklet i Vindinger, idet Kraftlinierne, som hver af disse dan- ner, vil skære de øvrige Vindinger. Særlig stor bliver Selvinduktionen, naar Vindingerne er viklet om en Jærnkærne, da Kraftliniernes Antal og dermed ogsaa Variationen, naar Strømmen sluttes og afbrydes, jo derved forøges stærkt. Som Enhed for Selvinduktion anvendes i Henry, som er defineret saa- ledes: Hvis der i Lederen induceres en elektromotorisk Kraft paa i Volt, naar den inducerende Strøm i i Sekund varierer i Ampere, siges Lederens Selvinduktion at være i Henry. Da Selvinduktionen saa at sige virker som en Forøgelse af Lednings- modstanden, idet den hæmmer Strømmen i at sluttes (vokse) og afbrydes (svækkes), inaa man — navnlig i Apparater med mange Vindinger — regne med en »effektiv Modstand«, hvis Størrelse foruden af Vindingernes Mod- stand afhænger af Selvinduktionens Størrelse. Navnlig for hurtigskiftende Vekselstrømme (se Side n) danner Selvinduktionen en meget betydelig »effektiv Modstand«. Selv- induktion