282
Styrkeberegninger.
imellem Understøttelsespunkterne; man maaJer Svigtningen
og beregner Elasticitets-Modulusen efter følgende Formel:
E ~ 48 . S. I
48 = Konstant.
S = Svigtningen i c/m.
I — Prøvestykkets Træghedsmoment.
Svigtningen maa maales inden Belastningen bliver saa
stor, at den overstiger Materialets Styrke ved Elasticitets-
grændsen. Denne er naaet naar Svigtningen begynder at
blive uregelmæssig og naar den forøges forholdsvis hur-
tigere end Belastningen.
Formler for Strækning.
Naar en Jernstang, Bolt, Skrue eller lignende Maskin-
del er underkastet strækkende Belastning, da er — inden
Elasticitetsgrændsen — Strækningen foraarsaget ved
Belastningen modsat proportional med Materialets Elastici-
tets-Modulus og Areal af Tværsnit, men proportional med
Belastningen og Jernstangens Længde. Følgende Formler
kan derfor anvendes:
E.S. A
L
P . L
E. A
E
P . L
S . A
A
r =
S
P . L
S . E
_ E . S . A
L~ P
E = Elasticitets-Modulus i Kilogram pr. c/m.
P = Belastning i Kilogram.
S — Strækningen eller Forlængelsen i c/m.
L = Stangens Længde i c/m. inden Belastningen vai
anbragt.
A = Stangens Tværsnit i c/m.
Exempel: Et Stag af Smedejern i en Dampkjedel er
3 c/m. i Diameter og 2 Meter (200 c/m.) langt, Materialets
Elasticitets-Modulus er ved Forsøg fundet at være 1 700 000
Kilogram pi. c/m. Hvormeget vil Staget strækkes, naar
det ved Dampens Tryk udsættes for en Belastning af 2000
Kilogram?
I Tabellen Side 256 findes Arealet af 3 c/m. Diameter
at være 7,0686 c/m. Derfor findes Strækningen at være:
=----2000 X 200— c/m. = 0 g3 mym_
1700000 X 7,0686
Dersom man antager, at Elasticitetsgrændsen er naaet,
naar Materialet strækkes 0,001 af sin Længde, saa bliver
Elasticitetsgrændsen her naar Strækningen bliver 200X0,001
— 0,2 c;m. = 2 m/na.; dette Stag har saaledes omtrent