Bidrag til Skildringen af Danmarks geografiske Forhold
i deres Afhængighed af Landets indre geognotiske Bygning
Forfatter: C. Forchhammer
År: 1858
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 48
UDK: 55(48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
Jeg skal imidlertid ikke her give Resultaterne af denne Deel af Under-
søgelserne, der ere altfor strengt geognostiske til at kunne behandles i
i denne Afhandling, og vil derfor kun anföre Resultaterne af Undersøgelserne
over Vandets Saltholdiglied i Tunnelen, allsaa det gjennemsivede Vand,
fra Bunden af Havneströmmen og fra Overfladen. Middeltallet af disse
Undersøgelser giver for Timnelvandet for 7 Uger 18,315 p. M.
for Vandet paa Bunden af Havneströmmen for 6 Uger 17,546 p. M.
og fra Overfladen af Havneströmmen for 7 Uger 15,845 p. M.
Aarsagen, hvorfor Middeltallet af Vandet i Tunnelen giver et stær-
kere Saltvand, end Middeltallet paa Bunden af Havneströmmen, ligger
deri, at det ikke fuldkommen kunde undgaaesv at der ved Optagelsen af
Dybvandspröven blandede sig noget af Overfladens Vand med det fra
Dybden.
Om Vintren er Vandet i Helsingørs Understrom ikke blot mere
saltholdigt end det fra Overfladen, men har ogsaa en liöiere Temperatur.
Jeg har kun havt Leilighed til at anstille et Forsög dermed; ved dette,
den 2den Marts 1850 Kl. IVg Eftermiddag, havde Havets Overflade en
Temperatur af + 1, 6° C. medens Thermometrograplien viste i en Dybde
af 108 Fod en Temperatur af + 2, 6° C. Et andet Forsög har jeg
ikke selv anstillet, det gav imidlertid en Forskjel af et Par Graders
större Varme for Understrommen. Denne Forskjel i de to forskjellige
Strommes Temperatur om Vintren hidrører fra den Arm af Golfströmmen,
som löber langs med Vestkysten af Jylland og Norge og afgiver en Deel
af sit Vand til Kattegattet, der, som Understrøm trænger ind i Øster-
søen, medens det iiskolde Vand fra Oplandet af de store nordeuropæiske
Stromme fylder den ovre Deel af Östersöen. Denne hidtil saa lidet
omtalte Understrom er imidlertid Fiskerne ikke ubekjendt, og den iagt-
tages ved Lodliniens Böining, naar man gjör Lodskud i Sundet.
Denne dobbelte Ström frembringer ved vore Kyster af Sundet et
meget interessant Phænomen. Isen, som har dannet sig ved Kysterne
2