Bidrag til Skildringen af Danmarks geografiske Forhold
i deres Afhængighed af Landets indre geognotiske Bygning

Forfatter: C. Forchhammer

År: 1858

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 48

UDK: 55(48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 56 Forrige Næste
9 Jeg skal imidlertid ikke her give Resultaterne af denne Deel af Under- søgelserne, der ere altfor strengt geognostiske til at kunne behandles i i denne Afhandling, og vil derfor kun anföre Resultaterne af Undersøgelserne over Vandets Saltholdiglied i Tunnelen, allsaa det gjennemsivede Vand, fra Bunden af Havneströmmen og fra Overfladen. Middeltallet af disse Undersøgelser giver for Timnelvandet for 7 Uger 18,315 p. M. for Vandet paa Bunden af Havneströmmen for 6 Uger 17,546 p. M. og fra Overfladen af Havneströmmen for 7 Uger 15,845 p. M. Aarsagen, hvorfor Middeltallet af Vandet i Tunnelen giver et stær- kere Saltvand, end Middeltallet paa Bunden af Havneströmmen, ligger deri, at det ikke fuldkommen kunde undgaaesv at der ved Optagelsen af Dybvandspröven blandede sig noget af Overfladens Vand med det fra Dybden. Om Vintren er Vandet i Helsingørs Understrom ikke blot mere saltholdigt end det fra Overfladen, men har ogsaa en liöiere Temperatur. Jeg har kun havt Leilighed til at anstille et Forsög dermed; ved dette, den 2den Marts 1850 Kl. IVg Eftermiddag, havde Havets Overflade en Temperatur af + 1, 6° C. medens Thermometrograplien viste i en Dybde af 108 Fod en Temperatur af + 2, 6° C. Et andet Forsög har jeg ikke selv anstillet, det gav imidlertid en Forskjel af et Par Graders större Varme for Understrommen. Denne Forskjel i de to forskjellige Strommes Temperatur om Vintren hidrører fra den Arm af Golfströmmen, som löber langs med Vestkysten af Jylland og Norge og afgiver en Deel af sit Vand til Kattegattet, der, som Understrøm trænger ind i Øster- søen, medens det iiskolde Vand fra Oplandet af de store nordeuropæiske Stromme fylder den ovre Deel af Östersöen. Denne hidtil saa lidet omtalte Understrom er imidlertid Fiskerne ikke ubekjendt, og den iagt- tages ved Lodliniens Böining, naar man gjör Lodskud i Sundet. Denne dobbelte Ström frembringer ved vore Kyster af Sundet et meget interessant Phænomen. Isen, som har dannet sig ved Kysterne 2